Færre indbrud på Fyn

Antallet af indbrud på Fyn er halveret efter Fyns Politi i februar nedsatte en specialgruppe, der udelukkende har fokuseret på indbrudstyvene.

Specialgruppen blev nedsat efter antallet af indbrud nærmest eksploderede i 2009. Et halvt år efter er tallet faldet med 57 procent.
- Specialgruppen har helt sikkert været stærkt medvirkende til, at vi ser så stort et fald , siger politiinspektør ved Fyns Politi, Johnny Schou, til TV2/FYN. 

Faldet af indbrud er størst i de større byer som Odense og Svendborg. Der har dog været en mindre stigning af indbrud på Ærø, i Assens og Nyborg, mens Nordfyn har oplevet en stigning på hele 30 procent.
- Jeg tror, det er en statistisk tilfældighed, at vi ser en stigning på Nordfyn. Vi har lige så stor fokus på Nordfyn som på resten af øen, siger Johnny Schou.

 

Oversigt

    Oversigt