Færre piger får HPV-vaccine

På Fyn er det under halvdelen af de 14-15-årige piger, der har fået første dosis af den omdiskuterede HPV-vaccine. Det skal en ny informationsindsats gøre op med.

Færre og færre piger bliver vaccineret mod livmoderhalskræft. Og på Fyn er det nu kun 49,8 pct. af de pigerne fra årgang 2003 og 2004, der har påbegyndt HPV-vaccinastionsprogrammet. Det skriver DR.dk.

Det er blandt andet den omfattende omtale af HPV-vaccinens mulige bivirkninger, der har fået andelen af vaccinerede piger til at styrtdykke, fordi forældrene er blevet usikre og derfor gerne vil vente og se. Det fortæller Palle Valentiner-Branth, der er afdelingslæger og leder af afdelingen for infektionsepidemiologi og forebyggelse hos Statens Serum Institut, til DR P4 København. Han mener, at tendensen er uheldig:

- Hvis man er smittet i forvejen, vil vaccinen virke dårligere. Derfor er det rigtigt vigtigt, at man bliver vaccineret, inden man har seksuel debut.

Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen arbejder nu sammen om en større informationsindsats, der skal få tilslutningen til vaccinationsprogrammet til at stige. Med indsatsen vil de, ifølge Sundhedsstyrelsen, fortælle forældre, hvorfor de anbefaler, at man lader sin datter vaccinere, inden hun bliver seksuelt aktiv.

Andel piger fra 2003-2004, der har fået første dosis af HPV-vaccinen:

 

Oversigt

    Oversigt