Færre tog på Fyn og i Jylland søndag

Et usædvanligt stort antal sygemeldinger blandt DSBs lokoførere giver også søndag færre tog i weekendkøreplanen på Fyn og i Jylland.

Fredag oplyste DSB, at i alt 115 lokomotivførere var sygemeldt. Det er tre til fire gange så mange som normalt.

DSB mener, at de mange sygemeldinger fra lokoførerne er en skjult arbejdsnedlæggelse, og tjenestemandsretten udstedte fredag et såkaldt strakspåbud til de sygemeldte lokoførere, der er ansat som tjenestemænd hos DSB.

Det betyder, at de ansatte er blevet pålagt at bevise, at de er syge eller vende tilbage til arbejde.

DSB forventer først mandag at få et overblik over status for sygemeldingerne.

Der kører søndag den 1. juli færre tog på Fyn og enkelte steder i Jylland.

Oversigt

    Oversigt