Fakta: Færrest har fået vaccinen i Region Syddanmark

Personer mellem 80 og 89 år topper liste over modtagere af covidvaccine. Midtjysk region har vaccineret flest, mens Region Syddanmark har vaccineret færrest.

4788 personer har modtaget den første af to doser af coronavaccinen, oplyser Statens Serum Institut mandag eftermiddag. Det svarer til, at 0,08 procent af danskerne har påbegyndt vaccinationen.

Opgørelsen gælder fra søndag, da vaccinen blev taget i brug, og frem til mandag morgen klokken 04.30.

Seruminstituttet gør opmærksom på, at der kan være en vis forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig regionalt:

  • Region Midtjylland: 1459 personer har påbegyndt vaccinationen.
  • Region Sjælland: 1134 personer.
  • Region Hovedstaden: 1086 personer.
  • Region Nordjylland: 646 personer.
  • Region Syddanmark: 463 personer.

Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig på aldersgrupper:

  • 10-19 år: 7 personer.
  • 20-29 år: 297.
  • 30-39 år: 441.
  • 40-49 år: 618.
  • 50-59: 699.
  • 60-69: 597.
  • 70-79: 598.
  • 80-89: 911.
  • 90+: 620.

Kilde: Statens Serum Insitut

 

Oversigt

    Oversigt