Danefæ betyder død mands gods. Det man finder i jorden, som ingen ejer, og som derfor tilhører kongen.
Bestemmelsen om danefæ går tilbage til 1241 og står oprindeligt i Jyske Lov. Men det er også alle nulevende og kommende danskeres ejendom. Kulturarv i egentligste forstand og statens ejendom.
Det meste danefæ findes med metaldetektorer, og der er i disse år mange amatørarkæologer, som yder en vigtig indsats ved at afsøge danske pløjemarker for oldsager og danefæ.
Nationalmuseet varetager Danefæbestemmelserne, der er skrevet ind i Museumsloven. Derfor sender de danske lokalmuseer fundene videre ind til Nationalmuseet, som vurderer, hvilke genstande der er danefæ, og hvor stor en dusør finderne skal have.
Nationalmuseet behandlede i 2012 knap 550 danefæsager, som omfatter mange hundrede stykker brudsølv, mønter og smykker fra skattefund samt genstande af bronze og ædelmetal fundet på bopladser.
Næsten alt danefæ deponeres på det lokale museum i det område, hvor fundet er gjort.
Valkyrien kan ses på Nationalmuseets løbende særudstilling om danefæ fra 1. marts og vil senere indgå i Nationalmuseets store særudstilling om vikinger.
Kilde: Nationalmuseet