Falck: Ikke så slemt som forventet

Fyn slap for det helt store uvejr i løbet af onsdagen. Men Falck måtte alligevel rykke ud til tre brande, som var forårsaget af lynnedslag.

Onsdag blev der varslet kraftig regn og stedvis skybrud af DMI. På Fyn regnede og tordnede det kraftigt, men det blev slet ikke så slemt, som frygtet.

Det fortæller den vagthavende ved Falck.

I Region Syddanmark var Vestjylland hårdest plaget, og Falck måtte rykke ud til mange oversvømmede kældre i Esbjerg-området.

Men på Fyn var Falck kun ude til fem oversvømmelser.

Til gengæld måtte beredskabet rykke ud til tre brande på Fyn, efter at lyn havde slået ned. To gange skete det i et hus og én gang stod lynet ned i et træ.

Oversigt

    Oversigt