Farlig tendens: Fynske kommuner favoriserer lokale håndværkere

Konkurrencestyrelsen advarer fynske kommuner imod ukritisk at tilgodese lokale håndværkere. Det kan give højere priser og karteller.

De fleste fynske kommuner vil helst tilgodese lokale håndværkere, når der udbydes kommunale opgaver.

Men det kan være dumt og dyrt.

Det viser en analyse, som Konkurrencestyrelsen har gennemført med deltagelse af otte fynske kommuner og 451 virksomheder.

For mens man sikrer lokale arbejdspladser, forhindrer man andre kommuners firmaer i at give bud i kommunen, og det gælder også den anden vej rundt. Firmaer i egen kommune, der gerne ville byde i nabokommunen, kan ikke komme til fadet. 

Ifølge Konkurrencestyrelsen risikerer man, at skatteborgerne kommer til at betale alt for meget for arbejdet, og at  lokale firmaer koordinerer deres tilbud, fordi de aldrig bliver udfordret.

Fynsk særbehandling

Ifølge en OECD-analyse kan det fordyre de offentlige udgifter med op til 20 procent.

Hvert år udbydes der for 19 milliarder kroner offentlige anlægsopgaver, og Konkurrencestyrelsen har valgt Fyn for at få et indtryk af, hvordan kommuner og virksomheder benytter udbudsreglerne.

Undersøgelsen viser, at der i høj grad bliver praktiseret fynsk særbehandling, og det er også en helt klar forventning hos mange håndværkere.

- I flere af de fynske kommuner har de lokale virksomheder en forventning om at blive favoriseret af deres hjemkommune. Et par af kommunerne oplever, at lokale håndværkere klager til lokalpolitikerne, hvis de ikke får lov til at byde på kommunens opgaver, eller hvis opgaverne bliver vundet af ikke-lokale virksomheder, hedder det i Konkurrencestyrelsens undersøgelse. 

Undersøgelsens konklusioner

De fleste kommuner har oplyst, at de anvender en form for liste over håndværkere, som de vælger fra, når de indbyder virksomheder til at byde på opgaver i kommunen.

Der er som regel flest, og i nogle tilfælde alene, lokale håndværkere på kommunernes lister.

De fleste af kommunerne (fire ud af syv) foretrækker at udbyde opgaver i fagentrepriser for at gøre det nemmere for små virksomheder i kommunen at byde på opgaverne. En enkelt kommune oplyser, at den som tommelfingerregel forsøger at få 85 procent af opgaverne placeret på fynske håndværkeres hænder uanset, hvor store opgaverne er.

90 procent udføres i egen kommune

Opgaver under 300.000 kroner kan kommunen ifølge lovgivningen give en udvalgt håndværker ved et underhåndbud. Op til tre millioner kroner skal kommunen have underhåndbud fra mindst to tilbudsgivere.

Opgaver op til 41 millioner skal ifølge tilbudsloven udbydes i begrænset eller offentlig licitation. Større opgaver følger reglerne i udbudsloven.

Der er stor forskel på, hvor ofte virksomhederne udfører opgaver i egen kommune. 

I Faaborg-Midtfyn Kommune har håndværkerne udført 90 procent af deres seneste kommunale opgaver for egen kommune, mens det kun gælder 36 procent i Assens Kommune.

Konkurrencestyrelsen konkluderer, at undersøgelsen viser, at kommunerne i vid udstrækning favoriserer lokale virksomheder, når de køber håndværksydelser, som ikke er omfattet af udbudspligt.

Det sker blandt andet ved at kommunerne ofte kun indbyder lokale håndværkere til at byde på opgaverne, samt at flere kommuner foretrækker at udbyde opgaver i fagentrepriser for at tilgodese mindre lokale virksomheder. Samtidig viser undersøgelsen, at mange virksomheder gerne vil udføre flere opgaver i andre kommuner, hvis bare de blev indbudt til at byde.

De forvaltningsretlige principper betyder blandt andet, at myndigheder ikke må tildele kontrakter uden at forsikre sig om, at det sker på markedsvilkår.

Oversigt

    Oversigt