Farlige mænd flygter fra hospital

18-årige mænd er stukket af fra den retspsykiatriske afdeling i Middelfart. Formentlig er de flygtet videre til Jylland, siger politiet.

To unge mænd, som politiet beskriver som farlige er stukket af fra den retspsykiatriske afdeling i Middelfart. De vristede nøgler fra personalet, låste sig ud og forsvandt.

Begge de flygtede er 18 år, og begge er varetægtsfængslet af en dommer for personligfarlig kriminalitet. Men i stedet for et arresthus var de anbragt på hospitalet.

Den ene har dansk baggrund, er skaldet og almindelig af bygning. Han var iført sort joggingtøj og havde desuden en tyk grøn kæde om halsen. Den anden har arabisk baggrund, 180 centimeter høj, kraftig af bygning og kort, sort hår. Han var iført en hvid og grøn trøje samt cowboybukser.

Begge har relationer til Fyn og Jylland, men er formodentlig søgt mod Jylland, siger vagtchef ved Fyns Politi, Per Sterobo.

Oversigt

    Oversigt