Farvel til Kurt Bus i Bogense

Den populære buschauffør Kurt Larsen fra Bogense mistede torsdag aften sin busrute, da et flertal i byrådet valgte et andet busselskab i stedet for Kurt Bus. Flere hundrede bogensere var mødt op for at støtte deres lokale buschauffør.

-

Den populære buschauffør Kurt Larsen fra Bogense mistede torsdag aften sin busrute, da et flertal i byrådet valgte et andet busselskab i stedet for Kurt Bus. Flere hundrede bogensere var mødt op for at støtte deres lokale buschauffør.

Selvom Kurt Bus nok er Fyns mest populære buschauffør, så mister han om kort tid sin busrute i Bogense. Et flertal i Bogense Byråd valgte torsdag aften at indgå kontrakt med busselskabet Wulft Bus A/S. Kurt Bus var for dyr i forhold til de andre busselskaber, der havde afgivet tilbud til Bogense Kommune.

Underskriftsindsamling
Bogenserne har ellers kæmpet hårdt for deres lokale buschauffør de seneste uger. I alt 2239 mennesker har underskrevet en støtteerklæring i forhold til Kurt Bus.

Både børn og forældre føler sig trygge ved Kurt Larsen - eller Kurt Bus som han blot bliver kaldt.

Vi kender ham og det vil være et tab for Bogense, hvis han ikke længere skal køre vores børn i skole\", siger Lars Sørensen, der er én af de bekymrede forælder.

Byrådsmødet blev flyttet
Og torsdag  var så mange bogensere mødt op til byrådsmødet for at støtte Kurt Bus, at byrådsmødet måtte flyttes fra byrådssalen til en lokal skole.

Men lige lidt hjalp det. Et flertal i byrådet valgte at overhøre de mange protester, og Wulft Bus blev hyret til at varetage opgaven på den lokale busrute.

Oversigt

    Oversigt