FC Fyn jagter træner og direktør

Det nye fynske fodboldsamarbejde, FC Fyn, er nu gået ind i den afgørende jagt på en træner og en direktør for klubsamarbejdet.

Styregruppen for FC Fyn er allerede nu i gang med at sondere mulighederne for ansættelse af en ny træner. Målet er, at træneren kan tiltræde 1. juli, hvor FC Fyn og den nye trup begynder træningen.

Allerede i maj forventer styregruppen dog at kunne præsentere en direktør. FC Fyn har alliereret sig med et eksternt firma for at finde den rette person, og kort efter påske kommer der et stillingsopslag i aviserne. Målet er at direktøren er fundet inden udgangen af maj.

Udover ledelsen i klubben er FC Fyn også ved at have spilledragter og logo på plads. FC Fyn forventer at kunne offentliggøre dragten og logoet i løbet af kort tid.

Oversigt

    Oversigt