Fem anholdt i røverisag i Middelfart

Fem personer er anholdt efter en mand fra Middelfart onsdag formiddag blev udsat for røveri. Manden mistede 25.000 kroner.

-

Fem personer er anholdt efter en mand fra Middelfart onsdag formiddag blev udsat for røveri. Manden mistede 25.000 kroner.

Røveriet skete klokken 11.33, da den 37-årige mand kom cyklende ad Jernbanegade. Pludselig rev to mænd ham af cyklen, og mens den ene holdt ham fast, tog den anden røver den 37-åriges pung.

Den indeholdt 25.000 kroner, som manden netop havde fået udbetalt. Ifølge politiet i Middelfart var der ikke grund til at tro, at manden havde så mange penge på sig. Derfor regner de med, at røverne vidste, at manden fik udbetalt en stor sum penge.

Vidneudsagn ledte politiet på spor af en gruppe udlændinge på Indkvarteringscenter Middelfart. Her anholdt politiet fem personer, der i øjeblikket sidder til afhøring på politigården i Middelfart.

Oversigt

    Oversigt