Fem demonstranter anholdt i Odense

Politiet i Odense brugte lørdag ny politilov til at stoppe mistænkelige personer ved antiracistisk demonstration. Fem personer fra en gruppe, der kalder sig \"Odenseanere mod Racisme\" blev anholdt.

-

Fem personer blev lørdag anholdt under en demonstration i Odense. Politiet valgte blandt andet at bruge den nye politilov til at anholde personer, der havde udvist en mistænkelig adfærd, oplyser chefpolitiinspektør John Jacobsen.

Det er en gruppe, der kalder sig Odenseanere mod racisme, der har arrangeret demonstrationen, som falder sammen med, at Dansk Folkeparti i weekenden holder årsmøde i Odense Congress Center. Politiet stod klar til at stoppe biler på vej ind i Odense forud for demonstrationen.

To af de fem blev anholdt, fordi de var eftersøgt for mindre ting, så som afsoning af en bøde. Men de tre andre blev alene anholdt fordi deres adfærd berettigede til det. Der blev således ikke fundet våben eller andet hos dem. -

Det var en forudgående adfærd, der gjorde, at vi kunne bringe de nye bestemmelser i anvendelse, siger John Jacobsen. Den antiracistiske demonstration har skabt forlydender om, at også den yderste højrefløj ville sende moddemonstranter til Odense, men et par timer efter demonstrationen start, havde der endnu ikke været nazister eller lignende synlige i gadebilledet, oplyser politiet.

Oversigt

    Oversigt