Fem somaliere varetægtsfængslet

Efter et meget langt grundlovsforhør tirsdag kan fem somaliere se frem til tre ugers varetægtsfængsling.

-

Efter et meget langt grundlovsforhør tirsdag kan fem somaliere se frem til tre ugers varetægtsfængsling.

Grundlovsforhøret begyndte klokken 14.30 og sluttede først klokken 21.30 og skete for dobbeltlukkede døre. Derfor kan Odense Politi ikke oplyse, hvad de fem er sigtede for.

I alt blev syv somaliere anholdt mandag aften efter et skuddrama på parkeringspladsen ved Bilka i Odense. Men kun de fem af dem blev fremstillet i grundlovsforhøret tirsdag. Den sjette blev løsladt efter forhør, mens den syvende står til udvisning. Han har gemt sig for myndighederne, efter han fik afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse.

Motivet til skudepisoden er stadig ukendt, men politiet formoder, at der er tale om et familieopgør.

 

Oversigt

    Oversigt