Femern: Stor fynsk ordre på støjskærme

Ib Andresen Industri i Langeskov skal levere 7.000 ton støjskærme til jernbanestrækningen mellem Ringsted og Nykøbing Falster

Ib Andresen Industri i Langeskov skal over skal over de næste fire år levere cirka 7.000 ton stål til støjskærme på jernbanestrækningen mellem Ringsted og Nykøbing Falster.

Jernbanestrækningen er en del af Femern Bælt-projektet, som er Danmarks største infrastrukturprojekt med et samlet budget på 62 milliarder kroner.

For Ib Andresen Industri løber ordren op i et tocifret millionbeløb. 

Støjskærmene er cirka tre meter høje og varierer i længden.

Skærmene består af pæle, søjler og skærmplader samt monteringsdele.

Skærmpladerne varierer fra cirka 2,5 til 5 meter i længden. 
 
Leverancerne sker over de næste fire år. Den første levering er ultimo marts/primo april 2018, og projektet forventes afsluttet sommeren 2021.

Entreprenørvirksomheden M.J. Eriksson blev sommeren 2016 tildelt to jordentrepriser på jernbanestrækningen mellem Ringsted og Nykøbing Falster, og har altså valgt Ib Andresen Industri som underleverandør til en del af projektet.

Oversigt

    Oversigt