Fik knytnæveslag for at dytte

En hyrevognschauffør dyttede af en knallertfører, som lavede en farlig manøvre. Det fik knallertføreren til at overfalde chaufføren,

Kørte ud foran taxa

Optrinnet fandt sted ved 17-tiden mandag i krydset Næsbyvej og Gammelsø i Odense N.

Den 38-årige hyrevognschauffør fra Odense kom kørende ad Næsbyvej i retning mod centrum, ligesom den 30 - 35-årige mand på knallert.

I krydset ved Gammelsø ville den forurettede fortsætte lige ud, da gerningsmanden pludselig trak mod venstre ud foran den forurettede, der måtte bremse og undvige for at undgå en påkørsel.

Hyrevognschaufføren brugte hornet og fagter for at tilkendegive den farlige situation. Dette fik gerningsmanden til at overfalde den forurettede med et knytnæveslag,  hvorefter gerningsmanden kørte fra stedet mod centrum, oplyser Odense Politi.

Oversigt

    Oversigt