Filmpris til Fodbolddrengen fra Vollsmose

Filmen \"Fodbolddrengen\", der handler om den 10-årige Amil fra Vollsmose, løb fredag aften med prisen som årets bedste dokumentarfilm på Odense Film Festival. To film delte juryens førstepris.

-

Filmen \"Fodbolddrengen\", der handler om den 10-årige Amil fra Vollsmose, løb fredag aften med prisen som årets bedste dokumentarfilm på Odense Film Festival. To film delte juryens førstepris.


\"Fodbolddrengen\" er instrueret af svenskeren Anders Gustafsson, og handler om den bosniske dreng Amil, der spiller for B1909 i Vollsmose. Amil drømmer om at blive professionel fodboldspiller, og bruger næsten al sin fritid på fodbold. Gennem 45 minutter følger publikum Amils kamp for at blive en bedre fodboldspiller - blandt andet, da han skal i kamp mod kammaraten Yunus, der spiller for TPI.


Med prisen for bedste dokumentarfilm følger en check på 10.000 kr.


Delt hovedpris
To instruktører måtte i år dele hovedprisen. Både \"Hårde drenge danser ikke\" af Eske Holm og \"Epedimien\" af Niels Frandsen blev tildelt juryens Grand Prix pris. Dermed må de to instruktører dele statuetten og de 25.000 kr.


De to film beskriver instruktørernes personlige erindringer.  \"Epidemien\" handler om polioepidemien i 1952, som ramte 6000 mennesker, deriblandt
instruktøren. \"Hårde drenge danser ikke\" beskriver  Eske Holms karriere som danser.


\"Når lysterne tændes\" af Martin Strange Hansen fik prisen som bedste novellefilm, mens belgieren Olivier Masset-Depasse fik tildelt den internationale pris for filmen \"Cold Storage\".

Oversigt

    Oversigt