Fire fynboer dræbt af tog på ti dage

I løbet af november har usædvanligt mange mennesker mistet livet på de fynske jernbaneskinner.

På kun ti dage er fire fynboer blevet dræbt af tog på Fyn.

Senest er en mand tirsdag aften afgået ved døden. Manden, der onsdag morgen endnu ikke er identificeret, blev ramt af et tog ved Kløvermosevej.

Ifølge Banedanmark dør mellem tre og syv danskere hvert år, fordi de bliver påkørt af et tog. Alene på ti novemberdage er fire fynboer blevet dræbt.

Mellem den 12. og 19. november er tre kvinder blevet dræbt af tog på Fyn.

Enkeltstående ulykker

Ifølge Fyns Politi er det svært at komme med en forklaring på, hvorfor der på så kort tid er så mange fynboer, der er blevet dræbt af tog.

Der er tale om enkeltstående tilfælde uden rød tråd mellem de enkelte ulykker.

Det er ulovligt at krydse jernbanen andre steder end i de autoriserede overgange, men ifølge Banedanmark er antallet af såkaldte sporløbere stigende.

Få overblikket over de seneste dødsulykker på Fyn.

Fynboer dræbt af tog

01

12. november

02

13. november

03

19. november

04

22. november

Grim oplevelse for pårørende og lokomotivføreren

Når en person bliver ramt af et tog, indstilles togdriften på strækningen, så politiet og redningsfolk kan få mulighed for at arbejde i fred og ro på skinnerne.

Det betyder, at togdriften ofte rammes af massive forsinkelser og aflysninger - og selv om det selvfølgelig er til frustration for tusindvis af passagerer, er det langt værre for pårørende, øjenvidner og ikke mindst lokomotivføreren. 

Lokomotivfører hos DSB Kent Jensen kalder det en “voldsom og grim oplevelse”, når der sker personpåkørsler. 

Livslinien

pas_pa_i_sporet _ 2022
Foto: Banedanmark

Oversigt

    Oversigt