I det fynske folks tjeneste

Fire på stribe: Odenses is-optur fortsætter

Odense hentede fredag fjerde sejr i træk i Metal Ligaen, da de besejrede Frederikshavn White Hawks.

For fjerde gang i streg trak Odense Bulldogs sig sejrrigt ud af et ligaopgør. Foto: Jan Korsgaard/Ritzau Scanpix

I Odense var der fredag aften glæde, da Odense Bulldogs imponerede og hentede fjerde ligasejr i træk.
 Bundholdet tog hjemme imod Frederikshavn White Hawks og sejrede 3-2.

Jack Walker bragte fynboerne på 1-0 efter 27 minutter, men blot fem minutter senere udlignede Frederikshavns Mads Larsen. Odense scorede til 2-1 og 3-1 ved henholdsvis Yannick Vedel og Henry Hardarson. 

Odense var foran 3-1 indtil lige under tre minutter før tid, da Nikolaj Krag Christensen skabte spænding med sin reducering for gæsterne.

Læs også Kommende GOG-profil med stikpille til fynsk landstræner efter EM-exit

Odense holdt dog Frederikshavn yderligere fra fadet, og dermed nåede Odense på 23 point efter en skrækkelig sæsonindledning, hvor de første 31 kampe blot kastede fire sejre af sig. Det betyder, de stadig befinder sig på pladsen som bundprop i ligaen. 

Andetsteds kom Aalborg Pirates tilbage på vindersporet i ligaen, da topholdet fredag aften besøgte Rungsted Seier Capital.

Her var nordjyderne ikke i gavehumør, og mesterholdet blev slået med hele 6-1.

Dermed nåede isens suveræne tophold på 79 point efter to kampe, hvor klubben har tabt i overtiden.

Faktisk mødte Aalborg op med tre nederlag i det års fire ligakampe, og Rungsted kom da også foran 1-0 efter under to minutters spil, da Rasmus Thykjær Andersson scorede.

Læs også Axelsen slider sig forbi ukendt kineser i Indonesien

Det forblev dog Rungsteds eneste mål i kampen, og fire minutter senere udlignede Thomas Spelling, og Aalborg kom også foran 2-1 i første periode.

En enkelt scoring i anden periode ved Pierre-Olivier Morin betød 3-1, og i tredje periode nettede gæsterne så tre gange yderligere.

I den tætte kamp om andenpladsen satte Rungsted dermed point til og har nu 54 point på sjettepladsen. Frederikshavn har 46 point på fjerdepladsen.

Sønderjyske slog Herlev Eagles 5-4, og Herning Blue Fox vandt hjemme 2-0 mod Rødovre Mighty Bulls. Dermed har både Herning og Sønderjyske 58 point på henholdsvis anden- og tredjepladsen.