Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere både er hen over sommeren brudt i brand på havet. Overlæge Jens Lauritsen har fundet en mulig forklaring på de mange brande.
I løbet af sommeren er flere lystbåde brudt i brand i farvandet omkring Fyn, og i flere tilfælde er der sket så stor skade, at bådene efterfølgende er sunket.
Ingen af gangene har brandene været skyld i alvorlig personskade, men det har alligevel undret overlæge og professor i Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital (OUH) Jens Lauritsen, at der er sket så mange lystbåde-brande denne sommer.
To både i brand i Lillebælt - en er sunket
Forsvaret blev kaldt ud til en brændende båd i Lillebælt, kort efter opstod der brand i endnu en båd ikke langt derfra.
To både brød i brand i Lillebælt søndag formiddag. De to både brød i brand uafhængigt af hinanden med 20 minutters mellemrum, men til alt held forholdsvis tæt på hinanden.
Forsvaret, Dansk Søredningsselskab og en stor del civile både har assisteret med at hjælpe de to både. På den ene båd var der fire voksne, og den anden var der to børn og to voksne på.
To brændende både i Lillebælt. @forsvaretdk er til stede med redningshelikopter. Besætningerne reddet over på tililende assisterende skibe og Dansk Søredningsselskab Juelsminde. Den ene båd er sunket og den anden slæbt på lavt vand. #dkforsvar #værdatkæmpefor
— Forsvaret (@forsvaretdk) July 19, 2020
- Klokken 10.30 får vi en melding om, at der er en brændende båd med fire voksne om bord. Der er røg og brandudvikling, siger vagthavende officer Klaus Thing i Forsvarets Operationscenter.
Over radioen bliver der kaldt til de omkringliggende civile skibe og både.
- En stor del af dem melder tilbage, at de er klar til at sejle til assistance, siger den vagthavende officer.
En båd mere
Udover de civile skibe, der er på vej til den første båd, så sejler Dansk Søredningsselskab afsted mod båden, og Forsvaret sender en SAR helikopter afsted fra Skødstrup.
Da helikopteren ankommer til den første brændende båd, er der allerede civile skibe, som er i gang med at hjælpe, og den holder sig i luften og observerer.
Båden brød i brand nord for Strib. Her var der fire voksne ombord. Skibet er så ilde tilredt af branden, at det ender med at synke, og de fire voksne bliver evakueret og bragt til Juelsminde af Dansk Søredningsselskab.
Mens helikopteren fra Forsvaret ligger og observerer, modtager den et kald over radioen om, at endnu en båd er brudt i brand blot fire sømil fra den første båd mellem Bogense og Trellenæs. En af de civile både, der var på vej til at assistere den første brændende båd, er stødt på den anden brændende båd.
To børn evakueret
På den anden båd er der to voksne og to børn. De to børn blev evakueret, mens de to voksne blev på båden, der ikke var omspændt af flammer.
Helikopteren flyver frem og tilbage mellem de to både for at observerer, at situationerne ikke eskalerer.
Efter børnene blev evakueret på båd nummer to, blev båden bugseret ind på lavt vand, og nu er den på vej til Juelsminde.
- Det er trods alt heldigt, at det er så tæt på hinanden, siger vagthavende officer Klaus Thing og fortsætter:
- Og det er heldigt, at der er så mange skibe, som kan komme til assistance med det samme. Der skal ikke så meget til, før det kan gå rigtig galt med brand på en båd, siger Klaus Thing.
Stor tak til alle, der har hjulpet
Vagthavende officer i Forsvarets Operrationscenter Klaus Thing betegner hele forløbet som en stor succes.
- Det er godt samarbejde mellem vores ressourcer, civile og Dansk Søredningsselskab, siger den vagthavende officer i rosende toner.
På trods af de to farlige situationer er ingen kommet til skade i forbindelse med brandene.
- Der skal lyde en stor tak til alle dem, der har hjulpet i den her situation, siger Klaus Thing.
- Det irriterer mig, at vi ikke ved, hvorfor ulykkerne sker, siger han.
Derfor har han valgt at undersøge, hvad der er årsagen til de mange lystbåde-brande.
Fire årsager til brand
Han har derfor lavet et spørgeskema, som bådejere anonymt kan besvare. På blot en uge har 2.000 personer besvaret spørgeskemaet.
Undersøgelsen er ikke færdig endnu, men svarene tyder på, at der er fire områder, sejlerne ikke har styr på.
- Er elinstallationen i orden? Er motorforholdene i orden? Har man styr på, at gasslangerne er i orden, og hvad gør man, hvis der udbryder brand, spørger overlægen.
Båd udbrændt i Storebælt
Endnu en lystbåd er brudt i brand i Storebælt. Branden blev slukket, men båden er brændt ud og sunket.
En lystbåd brød tidligere torsdag i brand nord for Snave Røn, der ligger i den nordlige del af Storebælt.
Det skriver Hjemmeværnet på dets hjemmeside.
Inden for de seneste tre uger har der i alt været fem lystbåde-brande i farvandet omkring Fyn.
Denne gang blev marinehjemmeværnsfartøjet MHV 801 - Aldebaran, der til dagligt ligger i Kerteminde, tilkaldt i håb om at tæmme branden.
MHV 801 - Aldebaran fik slukket branden, men fartøjet stod ikke til at redde. Dansk Søredningsselskab slæbte efterfølgende båden ind på lav vanddybde, hvor den efterfølgende er sunket.
I undersøgelsen svarer 40 procent, at de ikke kender deres elsystem i båden, og det kan blive rigtig farligt, mener Søren Nielsen, der er bådebygger og bådejer.
- Et køleskab kører på samme watt derhjemme som i båden, men i båden er spændingen meget lavere, så der kører meget mere strøm gennem kablet, og så bliver det varmt, hvis det er for tyndt. Det er det, folk tager fejl af, og det er meget brandfarligt, forklarer Søren Nielsen.
Forbered jer på brand
Overlæge Jens Lauritsen råder alle bådejere til at invitere en skibselektriker om bord.
- Få fat i en skibselektriker, der kan gennemgå det. Det kan man gøre for 1.000 kroner, der er meget lidt i forhold til omkostningerne ved at sidde på en båd, der brænder, siger han.
Derudover anbefaler han også, at man laver en brandøvelse, så alle ved, hvad de skal gøre i tilfælde af brand. I undersøgelsen har kun ti procent svaret, at de har øvet en krisesituation på havet.
Når undersøgelsen er helt færdig, vil Ulykkes Analyse Gruppen og Søsportens Sikkerhedsråd sammen offentliggøre den.
Du kan stadig nå at besvare det anonyme spørgeskema og deltage i undersøgelsen. Det kan du gøre her.