Flere bruger kniv på Fyn

Knive er blevet mere almindelige blandt især unge på Fyn. Antallet af sager, hvor der er brugt kniv er steget markant de seneste år. Det viser tal fra Fyns Politi.

I 2003 havde Fyns Politi 31 sager, hvor knive var involveret. I 2008 var det tal steget til 41 sager. Det er en stigning på over 30 procent.

Det er alle sager, hvor der enten er blevet brugt en kniv eller blevet truet med en kniv.

Politiet forklarer stigningen med en stigende aggresivitet blandt de visse unge.

- En af årsagerne til, at vi ser så mange overfald med knive, er blandt andet det blandingsmisbrug som nogle unge mennesker har, når de går i byen. Det gør, at folk bliver aggresive i en grad, som vi ikke har set før, siger John Jacobsen, chefpolitiinspektør ved Fyns Politi.

Han opfordrer især unge til at bakke ud af konflikter i nattelivet

- Det er en rigtig god ide at man forlader det sted hvor konflikten er ved at opstå, siger John Jacobsen.

Oversigt

    Oversigt