Flere fynske boliger på tvangsauktion

Mens antallet af tvangsauktioner over ejerboliger på landsplan falder markant, så stiger antallet på Fyn.

I hele landet er antallet af tvangsauktioner faldet fra 675 til 545, hvilket er et fald på 19 procent.

På Fyn er udviklingen dog gået den anden vej. I første kvartal 2013 var der 69 tvangsauktioner, mens tallet i samme kvartal i år var steget til 76. Det svarer til en stigning på over 10 procent.

Værst ser det ud i Assens, hvor antallet af tvangsauktioner er steget fra 9 til 17, og det bringer Assens ind på en uheldig fjerde plads over de kommuner, hvor stigningen i antallet af tvangsauktioner er steget mest. Men også i Kerteminde, Odense, Nordfyn, Langeland har der været flere tvangauktioner.

Sådan ser tallene ud for de fynske kommuner - med tallene for 1. kvartal 2013 i parentes.

  • Middelfart kommune 5 (11)
  • Assens kommune 17 (9)
  • Faaborg-Midtfyn kommune 9 (10)
  • Kerteminde kommune 6 (0)
  • Nyborg kommune 2 (3)
  • Odense kommune 11 (6)
  • Svendborg kommune 5 (14)
  • Nordfyns kommune 8 (3)
  • Langeland kommune 11 (10)
  • Ærø kommune 2 (3)

Oversigt

    Oversigt