I det fynske folks tjeneste

Flere kvinder blev voldtaget af ung mand på Fyn

19-årig mand er idømt fængsel i fire år i voldtægtssag ved Retten i Odense. Han har anket til landsretten.

I anklageskriftet er forbrydelserne sket i Assens, Aarup, Blommenslyst og Vissenbjerg. Foto: Morten Albek

Retten i Odense har torsdag idømt en ung mand fængsel i fire år, fordi han voldtog flere jævnaldrende kvinder i blandt andet Assens-området.

Den 19-årige mand har på stedet anket til Østre Landsret, oplyser anklagemyndigheden i Fyns Politi.

Læs også Lastbil væltet på byggeplads

Tiltalen drejer sig om en stribe sædelighedsforbrydelser, der skal være blevet begået fra 2017 og frem til januar sidste år.

De forbrydelser, der er nævnt i anklageskriftet, er sket i Assens, Aarup, Blommenslyst og Vissenbjerg.

I et tilfælde skal han en nat i 2018 havde overfaldet en kvinde. Hun sagde stop, hvorefter han svarede "det er jeg ligeglad med", fremgår det af anklageskriftet. Herefter fastholdt han hende med magt.

I tiltalen indgår også blufærdighedskrænkelse.

Retten oplyser, at den 19-årige er dømt for to tilfælde af voldtægt, et tilfælde af andet seksuelt forhold end samleje og for tre tilfælde af blufærdighedskrænkelse.

Efter domsafsigelsen er han blevet fortsat varetægtsfængslet, oplyser anklagemyndigheden på Twitter.

Læs også Fynsk kvinde og niårig søn formodes myrdet i Syrien