Flere millioner ekstra til fynske kommuner

Der kan være mange ekstra millioner kroner på vej til fynske kommuner, hvis indenrigsministeriets forslag til en ny udligningsordning bliver vedtaget. Det mener formanden for de fynske kommuner, Tommerups borgmester Finn Brunse.

-

Der kan være mange ekstra millioner kroner på vej til fynske kommuner, hvis indenrigsministeriets forslag til en ny udligningsordning bliver vedtaget. Det mener Finn Brunse, der udover at være borgmester i Tommerup også er formand for de fynske kommuner.

- Med de kommende kommunesammenlægninger bør indtægterne stige med 1-2 procent. Det betyder alene i Tommerup Kommune mellem 2,5 og fem millioner kroner mere i kassen end i dag, siger Finn Brunse.

Udligner rig og fattig

I forbindelse med udspillet til en strukturreform, hvor Danmarks kommuner lægges sammen, har indenrigsministeriet fremlagt et forslag til en udligningsreform. Formålet med udligningsordningen er at udligne forskellen mellem rige og fattige kommuner. Fremover skal det ske ved at se på indbyggertal, udgiftspres og selskabsbeskatning.

- Overordnet set vil konsekvensen af disse kriterier være, at der flyttes penge fra det østlige Danmark til det vestlige. Og Kommuneforeningen på Fyn må forvente, at der opnås en reel forbedring af indtægtsgrundlaget på minimum 1-2 procent på Fyn, siger Finn Brunse.

Oversigt

    Oversigt