Flere penge til nye behandlinger på OUH

Fyns Amtsråd besluttede mandag at afsætte 42 millioner kroner ekstra til nye behandlinger på Odense Universitetshospital. Især behandlingen af kræft får en saltvandsindsprøjtning.

Nye præparater og behandlinger

Kræftområdet udvikler sig voldsomt med ny medicin og nye behandlingsformer, som resulterer i stigende udgifter.

Ekstrabevillingen skal bla dække udgifterne til at behandle med midlet herceptin, der forebygger nye udbrud af brystkræft hos kvinder. En sådan behandling koster knap 80.000 kroner og gives til omkring 45 kvinder årligt. Halvdelen af dem undgår nyt udbrud af kræft.

Der er også penge til nye former for kræftmedicin, ligesom der gives til behandling af HIV/AIDS, hjertesygdomme, insulinpumper og lungesygdomme.

Tillægsbevillingen skal sætte OUH i stand til at yde den nyeste og bedste behandling uden at hospitalet skal skære andre steder.

- Vi har været enige om, at det ikke ville være forsvarligt at presse OUH ud i nye store besparelser, siger amtsborgmester Poul Weber (Venstre)

Oversigt

    Oversigt