I det fynske folks tjeneste

Flere penge: Trecifret millionbeløb kan være på vej til Fyn

Knap 160 millioner kroner vil ind over to år blive tilført de fynske kommuner, hvis S-regeringens udligningsreform vedtages uændret.

Social- og indenrigsministeriet vil kompensere "for konsekvenser af tidligere manglende oplysninger i uddannelsesstatistikken". Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix/arkiv

Der kan tilflyde de fynske kommuner flere millioner i 2021 og 2022 end det, som der er lagt op til i S-regerings udligningsreform.

På grund korrigering af måden, at udregne indvandreres medbragte uddannelse i udligningssystemet, sker der en "kompensation for konsekvenser af tidligere manglende oplysninger i uddannelsesstatistikken", skriver Social- og indenrigsministeriet fredag.

Læs også Udligningsreform: Udspil giver 353 millioner til Fyn

S-regeringen har foreslået at give en række kommuner i alt 1,1 milliarder kroner over to år, og for de fynske kommuner betyder det, at alle ti kommuner vil modtage penge.

Sådan ser reguleringen ud for de fynske kommuner - de nævnte beløb vil blive givet i både 2021 og i 2022. I alt drejer det sig om 159.540.000 kroner:

Middelfart: 6.504.000 kroner.
Assens: 7.824.000 kroner.
Faaborg-Midtfyn: 19.536.000 kroner.
Kerteminde: 8.172.000 kroner.
Nyborg: 20.448.000 kroner.
Odense: 62.868.000 kroner.
Svendborg: 24.948.000 kroner.
Nordfyn: 4.392.000 kroner.
Langeland 4.464.000 kroner.
Ærø: 384.000 kroner.

Læs også Borgmester rasende på regeringen: - Har ikke en skid med virkeligheden at gøre