I slutningen af dette århundrede kan flere steder i Danmark blive truet af vandet mere end 100 gange om året.
Det forudser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i en opdatering af sit klimaatlas, der kommer med DMI's bedste bud på fremtidens klima.
Det er blevet opdateret med nye tal for, hvor ofte det nuværende varslingsniveau for højvande vil blive overskredet i fremtiden. Det oplyser DMI i en pressemeddelelse.
Når der er forhøjet vandstand, er der risiko for stormflod og skader, hvor vand kan ødelægge for eksempel huse.
120 gange om året
I dag varsles det typisk mellem nul og to gange om året de fleste steder langs kysten. Det kan altså stige markant.
Det kan påvirke lokalområdet, forklarer Mark Payne. Han er klimaforsker og faglig leder af DMI's klimaatlas.
- Lokalområder har en høj risiko for, at der kommer oversvømmelser på grund af højt vandniveau fra havet og stormfloder, siger han.
Det er især kystområderne i det sydlige Kattegat og Lillebælt, som vil kunne komme til at opleve, at vandet hyppigt overstiger det kritiske niveau.
På Fyn ved Lillebælt kan det ske 120 gange om året. Det svarer til hver tredje dag.
Fremskrivningen bygger på, at den høje globale udledning af drivhusgasser fortsætter fremadrettet.
I det scenarie giver udledningen en forventet global opvarmning på 4,3 grader i slutningen af århundredet sammenlignet med perioden 1850-1900.
Parisaftale
Men hvor meget der vil blive udledt i fremtiden, vides ikke. Det er ifølge Mark Payne den største kilde til usikkerhed om fremskrivningerne.
- Skruer vi ned for vores udledning eller opnår Parisaftalens mål, kan vi faktisk forvente markant færre varslinger om høj vandstand, end vi ellers ville have set, siger han.
I Parisaftalen har 200 lande aftalt, at den globale opvarmning bør begrænses til 1,5 grader sammenlignet med niveauet før industrialisering. Den blev indgået i 2015.
Med en fortsat høj global udledning vurderes middelvandstanden at ville stige med cirka en halv meter frem mod slutningen af dette århundrede.
Det vil betyde, at stormfloder i fremtiden kan ramme voldsommere, da en storm i et klima med højere middelvandstand kan presse vandet endnu højere op over terrænet.
Ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) sætter det nye klimaatlas en tyk streg under, at kyststrækningerne kan blive udfordret.
- Det er et alvorligt problem, og det kan skabe utryghed for mennesker, der bor på de udsatte kyststrækninger, siger hun i en kommentar.
Hun peger på, at der derfor blev sat 350 millioner kroner af til kystbeskyttelse på sidste års finanslov.
DMI's klimaatlas er lavet i samarbejde med kommuner og en række aktører, der beskæftiger sig med klimatilpasning.