Flere tilbud til ludomaner

Ringgaardens afdeling for Ludomani i Odense udvider fra årsskiftet med fire nye afdelinger i Aalborg, Århus, Esbjerg og København.

Fire nye afdelinger for ludomaner på vej

Ringgaardens afdeling for Ludomani i Odense udvider fra årsskiftet med fire nye afdelinger i Aalborg, Århus, Esbjerg og København.

Bevillingen på 15 mio. kr. er endnu ikke politisk vedtaget, men formentlig vil pengene blive bevilget i starten af det nye år. Bevillingen skal finansieres ved en ny afgift, der fra nytår bliver pålagt alle spilleautomater.

Hidtil har Ringgardens afdeling i Odense været landets eneste tilbud til danskere, der lider af spillelidenskab. Men en ny lov sikrer, at spillegale jyder og københavnere får lettere ved at komme i behandling.

Hvis bevillingen bliver vedtaget, så vil Ringgaardens ludomani-afdeling åbne rådgivningsklinikker i Århus, Aalborg, Esjbjerg og Købehanvn.

Behandlingen af ludomaner skal stadig ske i Odense, men de fire nye klinikker skal gøre det nemmere for ludomanerne at få øje på behandlingstilbuddet.

"Jeg forestiller mig, at klinikkerne skal bemandes med 1-1½ medarbejder, der så 2-3 gange om ugen skal tage imod danskere, der har problemer med spil", siger Michael Jørsel, der er leder af ludomani-afdelingen i Odense.

Indtil i dag har 450 spillegale danskere været gennme en længere behandlng på Ringgaarden, mens endnu flere har fået en kortere behandling. I dag venter 125 ludomaner på at komme i behandling.

Udover at åbne fire nye klinikker, så vil Ringgaarden også bruge en ny bevilling til at styrke behandlingen i Odense. Blandt andet vil man udvide kurserne til pårørende til ludomaner.

Michal Jørsel har endnu ikke fundet lokaler eller ansat personale til udvidelsen. Folketinget mangler nemlig stadig at sige god for bevillingen på 15 mio. kr.

Oversigt

    Oversigt