Flere trafikuheld i tågen

Nyborg Politi måtte sende tre ambulancer til færdselsuheld på strækningen mellem Ørbæk og Herrested, da tågen overraskede bilisterne. En person er kommet alvorligt til skade.

-

Nyborg Politi måtte sende tre ambulancer til færdselsuheld på strækningen mellem Ørbæk og Herrested, da tågen overraskede bilisterne. En person er kommet alvorligt til skade.

Klokken 7.48 blev politiet kaldt ud til et færdselsuheld, hvor tre biler var kørt sammen, og mens betjentene tog sig af det, skete endnu et uheld, da en personbil kørte ind i en holdende bus. 

Sigtbarheden på strækningen var kun ti til femten meter, og tågen kombineret med de forulykkede biler på vejen resulterede i yderligere et par små uheld.
Politiet opfordrer bilisterne til at tage en anden rute, så længe oprydningen står på.

Også Odense Politi melder om problemer i tågen.
På Ørbækvej ved Birkum er der sket et par mindre uheld.

 

Oversigt

    Oversigt