Flere unge piger får p-piller

På fem år er forbruget af p-piller hos 10-14 årige piger i Region Syddanmark steget med næsten en femtedel.

Lidt under en halv million døgndoser blev der i 2010 udskrevet til unge piger mellem 10 og 14 år i Region Syddanmark. En stigning på lidt over en femtedel i forhold til for fem år siden.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

En del af pigerne får p-piller for at undgå menstruationssmerter, men de fleste får dem for at undgå graviditet.

- Det er unge, der starter deres seksuelle karriere før det der lovligt, og tager p-piller for ikke at blive gravide, siger Charlotte Wilken-Jensen, der er leder af Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik.

Lovligt at udskrive p-piller

I Danmark er det er lovligt at for læger at udskrive p-piller til piger, selvom de ikke er fyldt 15 år, som er den seksuelle lavalder.

Men det er ikke i orden, mener en børnelæge.

- Det er meget bekymrende, at man udskriver p-piller til unge piger under den seksuelle lavalder, fordi vi ved, at en del af dem faktisk blive misbrugt af ældre mænd, siger børnelæge Vibeka Manniche til Fyens Stiftstidende.

Oversigt

    Oversigt