Flertal af kandidater vil arbejde for fynske interesser

Et flertal af de fynske folketingskandidater ser det som deres opgave at arbejde særligt for fynske interesser, hvis de bliver valgt til Folketinget.

I alt 59 af de 68 folketingskandidater på Fyn har svaret på TV 2/FYNs spørgsmål om de føler sig forpligtiget til at arbejde for fynske interesser i Folketinget. Et flertal på 57,6 procent af kandidaterne ser det som deres opgave at kæmpe for fynske sager, mens knap en tredjedel ikke vil arbejde særligt for fynske interesser.

Blandt partierne er der store udsving mellem de enkelte kandidater. Mest opsat på at tage de fynske sager op i Folketinget er kandidaterne fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, mens kandidaterne fra Venstre, Enhedslisten, Ny Alliance, Kristendemokraterne og SF er mere delte i spørgsmålet.

Oversigt

    Oversigt