Flertal vil hæve erstatninger for overgreb

Der tegner sig et flertal på Christiansborg for at hæve erstatningerne for vold og overgreb mod børn. Baggrunden er de erstatninger to fynske piger fik i den såkaldte sexkrænkersag

Det vakte udbredt kritik, da det kom frem, at de to ofre for den dømte sexkrænker fik hver 100.000 kroner i erstatning.

Kritikken gik på, at erstatningerne var alt for små i betragtning af at de to piger formentlig er mærket for livet af overgrebene.

TV 2/FYN har i dag talt med Enhedslisten, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Alle synes de at niveauet på erstatninger for overgreb er for lavt.

Tidligere har Socialdemokraterne haft samme holdning, men i dag ønsker de ikke at kommentere på hvorvidt de stadig vil være med til at hæve niveauet.

Oversigt

    Oversigt