Flugtbilist i Assens

En flugtbillist påkørte mandag aften en 16-årig dreng i Assens. Bilen fortsatte efter uheldet og Assens Politi efterlyser nu flugtbilisten, der kørte i en mørk bil, muligvis en Volvo, hvor nummerpladen starter med UV 26. 

-

En 16-årig dreng fra Assens blev i aftes kørt ned. Drengen kom cyklende ad Krengerupvej i Glamsbjerg cirka klokken 21.45, da han blev påkørt bagfra af en bil.

 Den 16-årige fik hjernerystelse og brækkede en tå. Det lykkedes ham dog, at humpe hjem til Glamsbjerg Fri- og Efterskole og få tilkaldt hjælp.

Bilen fortsatte efter ulykken, men drengen nåede at se de første cifre på nummerpladen: nemlig UV 26. Det kan muligvis være en Volvo af modellerne: 740, 940 eller V40, måske en stationcar, der ramte ham. Bilen var sort eller mørkeblå.

Politiet formoder at billisten ikke har kunnet undgå at bemærke påkørslen. Hvis man som billist er involveret i et færdselsuheld, har man pligt til at standse og se hvad der sket.

Politiet undersøger nu Centralregistret for Motorkøretøjer for at indentificere føreren. Derudover hører politiet i Assens nu gerne fra vidner, der enten har set noget igår eller kender til en bil, med en skade og hvor det første af nummerpladen altså er: UV 26.

Assens Politi kan kontaktes på tlf: 64 71 14 48        

Oversigt

    Oversigt