Flugtfange pågrebet i Middelfart

Det blev til godt et kvart år på fri fod for en 36-årig mand, som stak af fra et åbent fængsel i Sønderjylland den 28. november sidste år. Manden blev torsdag anholdt i Middelfart.

Havde travlt i friheden

Manden sad i det åbne fængsel efter en dom for tyverier. Men nu er han tilbage bag tremmer, oplyser Århus Politi til Ritzau.
Den undvegne fange har haft travlt, mens han har været en fri mand. Politiet mistænker ham for 20-25 villaindbrud, der blev begået, efter at han stak af fra fængslet.

Torsdag anholdt politiet i Middelfart manden, da han blev involveret i et mindre færdselsuheld.
 
Manden har været efterlyst i flere medier, og politiet har gennem flere vidneudsagn kunne følge mandens færden gennem landet, men det førte altså først til anholdelse torsdag. Den undslupne fange fremstilles fredag i grundlovsforhør i Århus.

Oversigt

    Oversigt