Første år som folkevalgt:

- Jeg har lært at brænde nallerne

Et nyt folketingsår begynder, og dermed er første hele år som folketingsmedlem også forbi for de tre nye, fynske ansigter på Christiansborg. Venstres Marlene Ambo-Rasmussen er én af dem.

Marlene Ambo-Rasmussen er ikke helt tilfreds med sit kontor på Christiansborg.

- Jeg skal have flyttet skrivebordet, siger hun undskyldende, før interviewet overhovedet er kommet i gang.

Venstre-politikeren sidder med ryggen til vinduet mod syd, hvor der er sol det meste af dagen og en udmærket udsigt til Christiansborgs indre gård.

Hun har netop flyttet sit kontor til den gang, der kaldes for Sibirien. Det er kontorerne lige oven på Statsministeriet, hvor vinden hviner ind ad vinduerne i det mere end 100 år gamle slot.

Men det første hele år som folketingsmedlem har alligevel givet den 34-årige langelænder nok at varme sig på.

- Det her år er vitterligt fløjet afsted – jeg kan slet ikke forstå, vi allerede er nået til åbningsdagen igen, fortæller Marlene Ambo-Rasmussen.

- Det har været fuldstændigt fantastisk. I går havde jeg faktisk lidt en aha-oplevelse. Jeg havde fløjet rundt hele dagen mellem interviews og møder og havde slet ikke nået at spise, og pludselig sad jeg træt, udmattet og sulten på mit kontor, da det slog mig: Hvor er det her fedt – sådan, virkelig! Jeg fik den dér følelse, hvor det lige bruste gennem hele kroppen, og alt i mig sagde: ”Du er her – du lever!”, siger hun, mens ordene nærmest brænder på vej ud.

Jeg har aldrig sovet så lidt som i år.

Marlene Ambo-Rasmussen, folketingsmedlem, Venstre

Men hvad er det, der gør det så fantastisk at være folketingspolitiker?

- Det er, at jeg virkelig kan gøre noget nu. Jeg mosler på alt det, jeg kan. Og nogle gange får jeg også at vide internt, at jeg er gået for langt ud ad en tangent med en sag, hvor jeg simpelthen ikke kan forstå, hvorfor vi ikke bare gør sådan og sådan. Så er der nogen i Venstre, der siger ”rolig nu, nu skal du lige huske … og kan du lige forestille dig, hvad det er, du har gang i?” – og det er jo også fint. Men jeg kan godt mærke, at herinde kan jeg faktisk flytte noget, og det giver mig et helt vildt drive.

- Jeg har aldrig sovet så lidt som i år. Nogle gange kan jeg faktisk vågne om natten og ligge og tænke politik. Jeg har lister på min telefon, som er delt op i børn, unge og socialområdet, og jeg kan ikke få ro igen, før jeg har skrevet det, der har vækket mig, på listen. Det har jeg alligevel aldrig gjort før i tiden, siger hun.

Marlene Ambo-Rasmussen har ellers haft mange år til at drømme om politik. Selvom hun først blev valgt ind i 2019, har hun været folketingskandidat siden 2012. Og så har hun siddet i byrådet i Odense siden 2017 – en post, hun har holdt fast i, selvom hun nu også sidder i Folketinget.  

- For jeg får så meget viden fra det kommunale, som jeg kan bidrage med og tage med på Christiansborg. Jeg siger ikke, at jeg har taget en minister i at lyve – det er jo vigtigt at understrege – men jeg har flere gange siddet med nogle ting lokalt og samtidig landspolitisk, hvor jeg kan se, at det, der kommer ud til os som byrådspolitikere, ikke er det, der kommer ud til mig som folketingspolitiker. Og dér kan jeg så sætte en kile ind og opdage folks særinteresser, uddyber hun.

Marlene Ambo-Rasmussen er på mange måder en klassisk Venstre-politiker. Hun er datter af en landmand og uddannet erhvervsjurist – men trods den på papiret hårde, borgerlige profil, er det de bløde værdier, der er vigtige for hende. Hun drømmer eksempelvis om også at blive børne- eller socialordfører.

- Da jeg blev kandidat for otte år siden, var det faktisk ikke børneområdet, der var min prioritet – heller ikke, da jeg blev gravid. I stedet kørte jeg med 110 i timen på alle mulige andre områder og endte faktisk med at føde for tidligt. Det har sat sig i mig efterfølgende – dér gjorde jeg noget forkert – og den følelse har først lige lagt sig igen. Men hele oplevelsen har fået mig til at omtænke, hvad det egentlig er, jeg gerne vil, når jeg siger, jeg vil være politiker. Dér gik jeg fra hårdere straffe, vækst og landbrug til at få et andet kald som politiker – nemlig børne- og familiepolitikken, fortæller hun. 

Det første hele folketingsår blev præget af to ting – ledelseskrisen i Venstre og coronakrisen i Danmark. Og kontrasten til sidste års uro er da også stor her på det stille kontor i en af Christiansborgs yderste kroge.

- Det var da lidt en speciel start. Konflikter findes alle steder i politik, og vi havde bare en periode, hvor der skulle bankes nogle tæpper og rykkes rundt, siger Marlene Ambo-Rasmussen.

Hvordan var det at træde ind i som ny?

- Jeg tror, det gjorde, at der gik lidt tid, før jeg landede på min plads. For når man bruger tid på at tale om hinanden med hinanden, så kommer fokus jo væk fra det, vi egentlig gerne vil – nemlig at udvikle politik. Så det tog tid, før jeg rigtigt følte, jeg kom i gang og begyndte at bevæge mig.

Det var svært at navigere i?

- Ja. Journalisterne ringede konstant, og jeg sagde jo bare nej. Til sidst lavede jeg et interview om at være familieordfører i en dysfunktionel familie. Men jeg tænker ikke over det længere, og jeg synes, vi er landet et rigtig godt sted.

Og så er der den anden ting. Coronadagsordenen. Ingen af Marlene Ambo-Rasmussens ordførerskaber har haft noget med de tunge beslutninger om nedlukning at gøre – og så alligevel.

- Coronatiden har været en meget speciel tid. Jeg havde flere sager, som var enormt frustrerende, for de blev lukket og skubbet ud til siden. Så jeg brugte min tid på at forsøge at komme igennem alligevel.

- For eksempel blev Familieretshuset (det tidligere Statsforvaltningen, red.) lukket ned med katastrofale følger. Jeg fik dagligt beskeder fra forældre, der sad i klemme – og der var forældre, der brugte corona som chikane og ikke ville udlevere børnene. Nogle børn har ikke set deres mor eller far hele sommerferien - et konservativt skøn er, at 2500 sager har været berørt. Det er dér, coronaen bliver rigtig styg. Meget af det har været dybt forkasteligt, men det har vi lært af, og det kommer ikke til at ske igen, siger Marlene Ambo-Rasmussen.  

Og netop det med at evaluere alle beslutninger er vigtigt for politikeren, der snart runder 500 dage i Folketinget.

- Jeg prøver virkelig at sige til mig selv hver eneste dag, at jeg har lært af mine fejl. Jeg gider ikke slå mig selv i hovedet, for jeg vil blive ved med at begå fejl, men det bliver man også nødt til, når man har mit drive. Man bliver grebet af det, og jeg kan nogle gange komme til at køre med 180 km/t, hvor jeg lige skulle have trukket håndbremsen. Men det er også det, der er det fede ved det – det, jeg har lært det her år, er faktisk at brænde nallerne, siger hun.  

Jeg prøver virkelig at sige til mig selv hver eneste dag, at jeg har lært af mine fejl.

Marlene Ambo-Rasmussen, folketingsmedlem, Venstre

Ja, for det er vel det farlige for en type som dig? Dem med drive og engagement – de går ofte ned med flaget, når fejlene kommer rullende, og de ikke kan slippe dem? 

- Ja, men det føler jeg virkelig, jeg er blevet god til. Jeg tror, det er noget, jeg er vokset op med hjemmefra. Min far har været god til sige, at falder du, så rejser du dig, og det er okay. Jeg kommer fra Langeland, og jeg har været vant til rigeligt modgang. Mange gange har nogen forsøgt at kanøfle mig, og så har jeg tænkt 'fandme nej'.

- Det har nok udviklet sig til, at jeg i dag mener, at det er okay at lave nogle fejl, og det er også okay, at man får nogle gok i nøden indimellem. Og det er okay, at nogen forsøger at få mig ned med nakken – men det får de ikke, afslutter hun.

Marlene Ambo-Rasmussen er oprindeligt fra Langeland, men bor i dag i Odense. Hun er gift og er mor til Aksel og Agnes på syv og tre år.