Første gang i årevis: Kommuner slipper for store besparelser

Efter at have sparet i en længere årrække går borgmestrene i flere landkommuner ind til årets budgetforhandlinger med stor optimisme.

For første gang i årevis lyder der positive toner fra en række fynske borgmestre, som i de her uger skal i gang med at forhandle budgetterne for næste år på plads.

Optimismen skyldes den nye udligningsreform, som fordeler pengene mellem rige og mindre rige kommuner på en ny måde.  Reformen betyder, at fynske kommuner næste år står til samlet at modtage op mod en halv milliard ekstra.

- Det er mere positivt, end vi har været vant til. De udfordringer, vi står med i år, er ikke nær så store som de foregående år, siger borgmester Hans Stavnsager (S), Faaborg-Midtfyn Kommune.

- Vi er ikke længere i en situation, hvor vi skal ud i årlige sparerunder og finde 30-40 millioner kroner for, at budgetterne hænger sammen. Vi skal stadig spare lidt, men slet ikke i samme størrelsesorden som de foregående år.

- Nu har vi råd til at sætte lidt flere anlægsprojekter i gang, og vi har fået penge til ny drift som for eksempel øget fokus på folkeskolen og ensomhed blandt unge, siger Hans Stavnsager (S).

Optimisme før forhandlingerne

Borgmester Søren Steen Andersen (V) fra Assens kommune, som torsdag indleder forhandlingerne om næste års budget, er også væsentlig mere optimistisk, end han har været længe.

- For første gang i flere år står vi ved foden af bjerget med et helt andet udgangspunkt. For eksempel afsætter vi i direktionens forslag fem millioner kroner mere til ældreplejen.  Vi afsætter seks millioner ekstra til asfalt og kan løfte folkeskolen med 12 millioner. Jeg vil faktisk gå så langt som til at kalde det for et lyserødt billede.

- Sidste år skulle vi finde besparelser for 38 millioner. Men med de 60 millioner, der er fulgt med udligningsreformen, er udgangspunktet i år næsten 100 millioner bedre end sidste år, siger borgmesteren.

I Svendborg Kommune, som var en af kommunalreformens helt store vindere med ekstra 91 millioner næste år, står borgmester Bo Hansen (S) også i en helt ny situation.

- Det giver os mulighed for at forbedre vores service og bruge flere penge til anlæg.  Vi har nogle udfordringer på demografien, men når de penge er trukket fra, har vi 28 millioner til udvidelse af driften.  På anlægssiden har vi 36 millioner kroner ekstra til at udvide for, siger Bo Hansen.

I Nordfyns Kommune forventer borgmester Morten Andersen (V), at han kan gå ind i 2021 med et nogenlunde uændret serviceniveau. Desuden er det hans ambition "at holde fast i det i forvejen høje anlægsbudget".

- Udligningsreformen faldt på et tørt sted. Hvis ikke, at den var kommet, havde det set sort ud på flere områder, blandt andet det specialiserede område, siger borgmesteren.

Langeland "falder igennem"

Der er dog ikke lige stor tilfredshed i alle landkommuner.  

Langeland skal spare mellem fire og seks millioner kroner på budgettet næste år,  og det ærger borgmester Tonni Hansen (SF), som havde store forventninger til udligningsreformen.

- Vi får lige fået at vide, at vi får mindre i særtilskud, end vi havde regnet med.  Og vi "falder igennnem" Indenrigministeriets regnemodeller på nogle områder. Det betyder, at vi ikke får helt det ud af udligningsreformen, som vi håbede, siger han.

- Det positive er dog, at vi nu kan sænke skatten 1,5 procentpoint med kompensation fra staten. Det sender cirka ekstra 30 millioner kroner i omløb blandt vores skatteborgere.

- Vi er også glade for, at Indenrigsministeriet anerkender, at der er brug for at få analyseret, hvorfor vi og enkelte andre kommuner ikke slår ud, som man havde forventet i ministeriets regnemaskiner, siger Tonni Hansen.

Han håber dog, at der på den lidt længere bane vil blive rettet op på skævhederne, så også Langeland vil få den fulde effekt udligningsreformen.

Oversigt

    Oversigt