Fogh afviser behov for terrorstramninger

Anders Fogh Rasmussen mener ikke på nuværende tidspunkt, at der er behov for yderligere stramninger i den danske terrorlovgivning.

Der er ikke umiddelbart behov for yderligere stramninger i den danske terrorlovgivning efter sagen med anholdelserne i Odense.

Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han onsdag aften landede i Tune Lufthavn ved Roskilde efter en rundtur til Kroatien, Cypern og Malta.

- Jeg synes, man skal huske på, at vi faktisk for nyligt har strammet terrorlovgivningen ganske betydeligt. Det er mit klare indtryk, at de stramninger virker efter hensigten. Men hvis politiet kommer og siger, at der er behov for yderligere redskaber, skal vi selvfølgelig positivt overveje det. Men der er ikke noget i denne sag, der på nuværende tidspunkt giver mig anledning til at foreslå yderligere stramninger, sagde statsministeren.

Oversigt

    Oversigt