I det fynske folks tjeneste

Folkeskolen vil undervise i Muhammedkrisen: Men vi bestemmer selv, om vi viser tegningerne

På de fynske folkeskoler er de åbne for at skulle undervise i Muhammedkrisen, men de vil være med til at bestemme, hvordan det skal foregå.

00:36

Video: Fotograf: Flemming Ellegaard Redigering: Emma Margrethe Bork

Muhammedkrisen skal på skoleskemaet i folkeskolen. Det mener Mai Mercado (K), der sammen med resten af Folketingets blå blok og SF har kaldt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd.

Hos de fynske lærere kan man sagtens se relevansen i at undervise i Muhammedkrisen.

- Det er en del af Danmarks historie, og det har betydning for, hvem vi er som folk, og hvad vi er for et land, siger Simon Hempel Jørgensen, der er formand for skolelederforeningen i Odense.

Læs også Ahmed Akkari på Heartland: - Vi skal møde islamistisk had med frisind

Men hvordan der undervises i Muhammedkrisen, mener han, skal være op til den enkelte lærer. Det er et ansvar, der betyder meget.

- Jeg er uddannet lærer, og jeg har taget en fireårig uddannelse og opbygget noget erfaring, siden jeg kom ud, som jeg faktisk gerne vil have lov til at bruge, siger Dennis Hornhave, der er samfundsfagslærer og formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag.

- Det vil være en revolution af min faglige dømmekraft, hvis nogen skal diktere, hvilke kilder jeg skal bruge i en bestemt undervisningssituation.

Tiltro til lærerne

Esther Vyff Petersen er formand for Danske Skoleelever, og hun mener godt, at man kan undervise i Muhammedkrisen i folkeskolen.

- Det er et ret stort øjeblik i dansk historie. Det er under Muhammedkrisen, hvor vi lige pludselig blev internationalt kendt som fjender, og det er sjældent sket før i dansk historie, siger hun.

Men formanden mener også, at det skal være op til den enkelte lærer, hvordan undervisningen i Muhammedkrisen skal foregå, og om de inddrager Muhammedtegningerne.

- Jeg har rigtig stor tiltro til vores meget dygtige lærere, og jeg har tiltro til, at de kan benytte deres faglige vurdering til at vurdere, om deres klasse vil have gavn af at se billederne, siger hun.

Muhammedkrisen

  • Den 30. september 2005 trykker Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed.
  • I oktober 2005 afviser statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) at mødes med 11 muslimske ambassadører for at drøfte tegningerne.
  • ​​I november samme år rejser en delegation af danske muslimer til Mellemøsten for at skaffe opbakning til en international fordømmelse.
  • I starten af 2006 opfordrer internationale muslimske organisationer muslimer til at undgå danske varer. Danske ambassader i Iran, Libanon og Syrien brændes af.
  • I maj 2006 genoptrykker Politiken de 12 tegninger.
  • I 2008 anholdes tre mand for at planlægge at slå en af tegnerne, Kurt Westergaard, ihjel. Som reaktion genoptrykker danske aviser hans tegning. To af de tre mænd udvises af landet, mens den tredje senere løslades.
  • I juni samme år sprænger en bilbombe foran den danske ambassade i Islamabad i Pakistan og dræber seks personer.
  • I 2009 anholder amerikansk politi to mænd for blandt andet at planlægge at dræbe Kurt Westergaard.
  • 1. januar 2010 bliver Kurt Westergaard angrebet i sit hjem af en somalisk mand med en økse. Westergaard gemmer sig i et sikringsrum og ringer efter politiet.
  • I februar samme år undskylder Politiken sin genoptrykning af tegningerne.
  • I september 2010 kommer tjetjeneren Lors Doukaev ved et uheld til at detonere en brevbombe på Hotel Jørgensen i København. Bomben var tiltænkt Jyllands-Posten.
  • December samme år anholder dansk politi fire mænd, der ifølge den danske og svenske efterretningstjeneste har planlagt at angribe Jyllands-Postens redaktion.
Se mere

Også skoleleder Simon Hempel Jørgensen har tiltro til lærerne.

- Vi har dygtige lærere i Danmark, og når de tager beslutninger, gør de det ud fra pædagogiske hensyn og ud fra hensyn til de elever, som de har i den givne undervisningssituation, siger han.

Tegningerne er ikke nødvendige

Mai Mercado vil da heller ikke bestemme fuldstændig, hvordan lærerne skal undervise i emnet.

- Jeg har ikke et ønske om at tvinge nogen lærer til at vise tegningerne. Det synes jeg ikke tilkommer politikere. Men jeg vil rigtig gerne have, at Muhammedkrisen kommer på skoleskemaet, og så må lærerne selv beslutte, om de vil vise tegningerne eller ej, siger hun.

Dennis Hornhave underviser i samfundsfag, og han mener godt, at man kan undervise i Muhammedkrisen uden at vise tegningerne.

- Det, der er interessant, er forløbet, hele dynamikken omkring det og hele den historiske kontekst og de samfundsfaglige problemstillinger, der hører til, siger han og fortsætter:

- Jeg mener faktisk ikke nødvendigvis altid, at billederne af tegningerne vil være en god kilde til at illustrere den problemstilling, vi vil arbejde med.

Læs også Vil undervise elever i Muhammedkrisen - men undervisningsmaterialet er ikke tilgængeligt

Også formand for Danske Skoleelever Esther Vyff Petersen mener sagtens, at eleverne vil kunne lære om Muhammedkrisen uden at se tegningerne.

- Når man underviser om Berlinmuren, er der heller ikke krav om at vise Berlinmurens fald, siger hun.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke ønsket at udtale sig om sagen.