Erantis i flok har foldet sig solskinsgult ud i planteskolebedet. Ikke et særsyn på en februardag, men temperaturer over ti grader er langt fra normalen, når kalenderen stadig påstår, at vi befinder os i en vintermåned. Læg dertil, at fynbofolket for kun en uge siden var pakket ind i skibukser og dunjakker, mens selvsamme planteskolebed var pakket ind i sne.
Så når solen skinner fra himlen og ned på erantisflokken, begynder det at krible i havesaksen og haveejeren.
Den rutinerede udgave af sidstnævnte art ved alt om, hvad man må og ikke må med havesaksen og resten af redskabsrummet, men har du lige fået din første have og sprang Søren Ryge over i fjernsynet, så læs videre her, for TV 2 Fyn har spurgt gartneren, hvad du skal kaste energien efter lige nu.
Bare klip helt i bund
Charlotte Andersen ejer Langeskov Planteskole og har et erfarent greb om den røde havesaks, der bevæger sig helt nede ved bunden af en tør, lysebrun dusk.
- Man kan jo begynde med stauderne og græsserne. Prydgræs. Det kan være pampasgræsserne og elefantgræsserne. Høje som lave. Alt det, der er vissent og dødt, for det kommer ikke igen. Og gør man det for sent, så klipper man jo alle de nye skud af. Det skal klippes så langt ned som muligt, fortæller hun.
- Man kan også bruge en hækkeklipper. Det går hurtigere.
Tempoet på trillebøren er også hurtigt, da Charlotte Andersen viser vej til planteskolens idéhaver for at tale om en anden slags græs - den på plænen, som aldrig præsenterer sig fra sin pæneste side i februar. Rundt omkring er det, som om den har givet op og har efterladt pletter af jord.
- Du kan godt smide nogle græsfrø. Der sker ikke noget ved det, men du får heller ikke noget ud af det, for det vil ikke spire. Græs vokser ikke før maj, og man siger, at det er bedst at så græs omkring store bededagsferien. Det kan til gengæld være en god ide at give plænen noget kalk nu for at holde mosset væk og noget gødning, så græsset rigtig kan komme i gang, forklarer gartneren, mens det regner med plænekur over det grønne dække.
Det regner også med bonusinfo fra Charlotte Andersen, for vidste du for eksempel, at hvis du bruger naturgødning, så kan du bruge det i alt slags vejr? Hvis du til gengæld bruger kunstgødning, så er det bedst at strø i regnvejr, for ellers kan gødningen svide græsset.
Hortensia og hortensia - klip eller ikke klip
Tørrede kroner af hortensia står dekorativt i et bed, men Charlotte Andersen går alligevel i gang med saksen.
- Det er den træagtige hortensia - den her er den flotte hvide, der hedder Annabelle, siger hun og peger - de skal også klippes helt ned til jorden hvert forår. De kommer og blomstrer på førsteårsskud, så der er ingen risiko for, at de ikke får blomster. Heller ikke selv om vi får fem graders frost om 14 dage.
Men en vis erfaring med have og hortensia har skribenten, så et spørgsmål trænger sig på: Kan man virkelig klippe alle slags hortensia ned?
- Nej, dem du køber til stueplanter og til krukkerne, dem må du endelig aldrig klippe ned. De vil stå med flotte knopper nu, og de er også anderledes i blomsten.
Charlotte Andersen vender tilbage til den tørre Annabelle:
- Dem her, de bliver langt flottere af at blive klippet. Knap så ranglede. Der er lige til en vase, siger hun og rækker en tør, men smuk buket frem, der vel egentlig rammer tidens trend med evighedsbuketter.
Buske og træer - knopper eller ej
- Frugttræer må du endelig ikke begynde at beskære nu. Det er nu, blomsterne kommer, og det er blomsterne, der giver frugten, siger Charlotte Andersen på gåturen gennem planteskolen, hvor der stadig er tomme rækker udendørs, men kulørt inde i drivhuset.
- De skal beskæres i sensommeren - august, september er det bedste tidspunkt at beskære frugttræer. Man siger at stenfrugter - kirsebær, moreller og blommer - dem klipper du, når du har plukket dem.
Anderledes er det med buske. Nogle skal klippes nu. Andre i efteråret.
- Sommerfuglebusken skal bare klippes helt i bund. Den blomstrer i efteråret og kommer først med knopper senere. Hvis du ikke gør det, sætter den blomsterne et nummer længere ude og bliver forfærdelig ranglet. Anderledes er dem med spiræa, der blomstrer i maj. Den har sat knopper, så den må du først klippe, når den har blomstret. Så skal den også helt i bund, og så bliver den så flot næste år, lyder det gode råd fra gartneren, der indrømmer, at lige nøjagtig den der spiræa kan være lusket, for det er svært at se knopperne.
Kartofler til grundlovsdag
Også den spiselige del af haven kan man begynde at forberede sig på allerede i februar, og det mærker de også på Langeskov Planteskole, der ligesom andre butikker må nøjes med websalg på grund af coronanedlukningen.
- Læggekartofler er det helt store lige nu. Specielt sorten solist er der en stor fordel ved at få lagt til forspiring, så man kan få dem i jorden lidt senere. Går du i gang nu og er lidt god ved dem, når de kommer udenfor, så har du kartofler til grundlovsdag. Jeg ville lægge dem i spagnum i en bakke eller sætte dem i en æggebakke, lyder kartoffelrådet fra Charlotte Andersen, der også har fundet en plastikbakke og fire pakker frø fra butikken.
- Det er også nu man skal i gang med at så tomater, agurker og chili, siger hun og fylder bakken med jord fra en pose.
- Det skal være helt almindelig så- og priklejord uden gødning, så frøene ikke blive ødelagt. Og du kan godt putte alle slags frø i samme bakke og stille dem i en lun vindueskarm og så bare skille dem ad, når det er blevet varmt nok til at plante dem i drivhuset. Eller i haven, men så er vi henne i juni.
Kulør i februarhaven
Og så tilbage til det, der giver kulør i drivhuset. De mange forårsblomster, som man godt kan få lyst til at pynte med i haven - men går det allerede?
- Hornvioler og stedmoderblomster er tolerante overfor kulden. De vil lægge sig ned de nætter, vi har frost, og så kvikker de op hen på formiddagen, når solen er fremme, så står de og blomstrer igen.
Hermed bør du, kære haveejer, være klar til at gå i gang med grensaks, gødning og god energi.
God arbejdslyst.