Forårsfornemmelser på Fyn: Onsdag vender solen endnu en gang tilbage

Efter en regnfuld tirsdag kan vi se frem til sol og tørvejr det meste af dagen.

Kalenderen viser forår, og nu gør vejret det måske også. Onsdag står i hvert fald på solskin over Fyn og et vekslende skydække med tørvejr det meste af dagen. 

- I dag kan vi mærke, at det er blevet forår, siger TV 2 Vejrets Jens Ringgård. 

Morgenen begynder dog køligt med kolde veje. I løbet af morgenen kan temperaturen snige sig ned under frysepunktet. Bevæger du dig derfor ud i løbet af morgenen, skal du være opmærksom på glatte veje. 

I løbet af eftermiddagen kigger solen frem, og vi kan se frem til nogen sol og syv grader på Fyn. Kommer der regn i løbet af dagen, vil bygerne være små og kortvarige. 

- Der vil ikke være specielt mange byger i dag, og de vil kun vare i kort tid. Der vil generelt komme mellem nul og to mm regn, siger Jens Ringgård. 

Vinden bliver svag til jævn fra sydvest og vest. 

Onsdagen begynder og slutter køligt

I aftentimerne falder temperaturerne igen til mellem to og fire grader med delvist klart vejr. Og så kan vi se frem til en svag til let vind fra sydvest og vest. 

- Selvom eftermiddagen byder på syv grader og lidt forårsfornemmelser, kan det føles koldt igen i aftentimerne, siger Jens Ringgård. 

Med en dagslængde på mere end 11 timer og stor temperaturforskel fra morgen til eftermiddag, kan vi så småt begynde og mærke, at det er blevet forår. 

Oversigt

    Oversigt