I det fynske folks tjeneste

Forærer ambulance til Slovakiet

På lørdag skal en fynsk ambulance en noget længere vej end normalt. Den skal helt til Slovakiet - hvor den foræres til Egebjerg Kommunes venskabsby.

-

På lørdag skal en fynsk ambulance en noget længere vej end normalt. Den skal helt til Slovakiet - hvor den foræres til Egebjerg Kommunes venskabsby.

De 1200 kilometer bliver tilbagelagt i den ti år gamle ambulance, der hidtil har kørt i Ringe-området. Den er nu blevet rustbehandlet, lakeret og fyldt med udstyr til den slovakiske by Dolny Kobin.

Gjorde indtryk
For et år siden var en gruppe mennesker fra Egebjerg i venskabsbyen i Slovakiet og her gjorde manglen på hospitalsudstyr stort indtryk på dem. De besluttede at gøre noget - og nu er der altså en ambulance på vej.

Vognen køres til Slovakiet af blandt andet to reddere, der skal instruere det slovakiske hospitalspersonale i brugen af ambulancen.