To forbrændt efter eksplosion i pizzaria

To unge mænd blev alvorlig forbrændt, da der natten til tirsdag opstod en eksplosionsagtig brand i et pizzaria i Odense. Politiet mistænker de to tilskadekomne for at stå bag branden.

-

To unge mænd blev alvorlig forbrændt, da der natten til tirsdag opstod en eksplosionsagtig brand i et pizzaria i Odense. Politiet mistænker de to tilskadekomne for at stå bag branden.

Branden opstod kort før kl. 2.30 i pizzaria Juventus i Albanigade 7 i det centrale Odense. Politiet havde fået anmeldelse om et indbrud og sendte en patrulje til pizzariaet på hjørnet af Albanigade og Kronprinsensgade.

Da politiet havde parkeret bilen, lød der et brag og pizzariaet eksploderede. Eksplosionen var så voldsom, at hele facaden forsvandt, og der havnede store mængder af glasskår overalt i Albanigade.

Ild i to mand
Kort efter kom tre mænd ud fra pizzariaet. De to var der ild i, mens den tredje flygtede af Kronprinsensgade. De to andre mænd er nu indlagt på Odense Universitetshospital, og den ene er alvorligt forbrændt. Den tredje mand blev tirsdag anholdt hos noget famillie på Sydfyn og de to forbrændte er ligeledes anholdt, selvom de stadig er indlagte.

Eksplosionen var så kraftig, at der opstod brand i flere omkringliggende lejligheder.

Påsat brand
Odense Politi mener, at branden var påsat, og politiet vil ikke udelukke, at det er de to forbrændte mænd, der stod bag branden. Politiet har ingen ide om motivet til ildpåsættelsen.

Beboere evakueret
Udover de to unge mænd kom ingen andre til skade, men flere lejligheder i området udbrændte totalt. Derudover opstod der også skader på en nærliggende børnehave.

Store brandstyrker kæmpede tirsdag morgen med efterslukning og for at undgå at pizzariaet styrtede sammen.

Oversigt

    Oversigt