Forbrugerombudsmanden har vurderet 100 nye sager, hvor overgældsatte forbrugere har fået forbrugslån, som de aldrig skulle have haft.
Dermed er der i alt behandlet 166 sager om ugyldige lån i 2020.
Lånene er ugyldige, fordi en kreditværdighedsvurdering ville have vist, at forbrugerne slet ikke havde de økonomiske forudsætninger for at overholde låneaftalerne, oplyser forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
På Fyn tegner firmaet 3C Retail, ejet af den fynske erhvervsmand Niels Thorborg, for syv af de underkendte lån.
Der henvises til firmaerne D:E:R og L'easy.
Forbrugerombudsmanden har vurderet, at de involverede bankers og forbrugslånsvirksomheders vurdering af forbrugernes kreditværdighed var mangelfuld, og at lånene er ugyldige, fordi den lovpligtige kreditværdighedsvurdering ville have vist, at forbrugeren blev overgældsat.
Når låneaftalerne er ugyldige, skal forbrugerne kun tilbagebetale selve lånebeløbet, men ikke renter og omkostninger - herunder misligholdelsesomkostninger. De indbetalinger, som forbrugeren eventuelt allerede har foretaget på lånet, kan modregnes i lånebeløbet.
Der er eksempler på, at forbrugere har fået dyre forbrugslån, selv om de i forvejen hverken havde penge til husleje eller mad.
Samtidig har flere fogedretter i 2020 afsagt kendelser om at låneaftaler er ugyldige, fordi lånevirksomhederne ikke har foretaget den lovpligtige vurdering af forbrugerens kreditværdighed, hvilket har ført til en overgældsætning af forbrugeren.
Kreditaftaleloven
Forbrugerombudsmanden har dog set flere eksempler på, at dokumentation i form af banktransaktionsdata skal anvendes med forsigtighed, da forbrugere ikke altid foretager betalinger fra sin konto, men også kan anvende for eksempel kontanthævninger til betaling af udgifterne eller helt undlade at betale sine udgifter.
Det er derfor forbrugerombudsmandens opfattelse, at bankkontooplysningerne ikke kan stå alene som dokumentation for udgifterne, men skal sammenholdes med anden data - fx fra e-skat.
Flere af bankerne og forbrugslånsvirksomhederne har ifølge forbrugerombudsmanden undladt at foretage en individuel kreditværdighedsvurdering af forbrugeren med henvisning til fx lånets og/eller ydelsens ringe størrelse.
Forbrugerombudsmanden har meddelt disse virksomheder, at der altid skal foretages en kreditværdighedsvurdering uanset størrelsen af kreditten og den månedlige ydelse, inden der ydes forbrugerkredit.
Nogle lånevirksomheder gav desuden lån uden at være klar over, at forbrugeren var enlig forsørger med børn, andre lånevirksomheder tog udgangspunkt i forbrugerens næsten et år gamle årsopgørelse, selvom de kunne have set i e-skat, at der sidenhen var sket betydelige indtægtsfald. I flere tilfælde blev der heller ikke taget hensyn til, at årsopgørelserne viste, at forbrugeren havde renterestancer og måtte have betydelig gæld til det offentlige.
Her har forbrugerombudsmanden underkendt låneaftaler
Flere af virksomhederne er ikke enige i forbrugerombudsmandens fortolkning af lovgivningen. Den endelige afklaring af spørgsmålet om lånenes gyldighed hører under domstolene. Langt de fleste af virksomhederne har dog valgt at eftergive renter og omkostninger eller hele gælden.
Forbrugerombudsmanden har orienteret Finanstilsynet om virksomhedernes manglende efterlevelse af pligten til at kreditværdighedsvurdere låneansøgere, da efterlevelse af reglerne om kreditværdighedsvurdering er én blandt flere betingelser for at opnå tilladelse som forbrugslånsvirksomhed. Overtrædelser af pligten til at kreditværdighedsvurdere låneansøgere er ikke strafbelagt.