Forbud mod trawlfiskeri i fynske farvande: - Det er for groft

Formand for Bælternes Fiskeriforening kalder regeringens totalforbud for "uforskammet" og "for groft" over for fynske fiskere.

Der kommer snart et totalforbud mod at trawlfiske i havet omkring Fyn.

Efter nytår vil regeringen gøre det forbudt at trawlfiske i Lillebælt, Storebælt, Sydfynske Øhav og resten af Bælthavet.

Det oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Men sådan et forbud vil ødelægge erhvervsfiskeriet i Bagenkop på Langeland, lyder det fra formanden for Bælternes Fiskeriforening.

- Jeg har snakket med så mange fiskere, efter det kom frem, og vores muslingefiskere er helt ude af den. De ved ikke, hvad de skal gøre, og de sidder nærmest og græder i telefonen, siger formand for Bælternes Fiskeriforening Allan Buch.

Ifølge regeringen skal et forbud mod trawlfiskeri skabe et bedre havmiljø og forbedre forholdene for torsk.

Mandag blev en længeventet bekendtgørelse sendt i høring af fiskeriminister Rasmus Prehn (S).

- Vi har af hensyn til miljøet og ikke mindst af hensyn til torskens overlevelse lavet det her trawlforbud, siger fiskeriminister Rasmus Prehn (S) til TV 2 Fyn og fortsætter:

- Og der er jo stadigvæk områder i Danmark, hvor man godt må trawle, og der er så mulighed for at fange sine fisk der. Nu er der kommet klare linjer for fiskerne.

Men fiskeriministerens melding har formand Allan Buch ikke meget tilovers for.

- Jeg synes, at det er for groft, for man fratager jo nogle mennesker deres erhverv. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at det er uforskammet. At mennesker som ikke har mere forstand på fiskeri kan sidde og vedtage sådan noget her. Jeg har snart ikke ord for det, siger Allan Buch.

Forbuddet mod trawlfiskeri kommer til at omfatte Lillebælt, Storebælt, Sydfynske Øhav og resten af Bælthavet.
Forbuddet mod trawlfiskeri kommer til at omfatte Lillebælt, Storebælt, Sydfynske Øhav og resten af Bælthavet.
Foto: Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug


Ingen gevinst for havbunden

Der er dog ingen stor gevinst at hente i forhold til at redde havbunden, selvom man stopper trawlfiskeri, mener Svend Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening.

- Der er ikke bevisførelse for, at man får flere fisk af at stoppe med trawle, siger Svend Erik Andersen.

- Fiskerne får frataget deres erhvervsgrundlag. Det er meget indgribende at sige, at fra nytår kan man ikke udøve sit erhverv længere, forklarer han.

Danmarks Fiskeriforeningen har foreslået, at man freder 90 procent af områderne for bundtrawl og analyserer, hvordan områder udvikler sig.

Danmarks Naturfredning mener, forbuddet er vejen frem mod et bedre havmiljø.

- Vi skal beskytte de områder, hvor torsken gyder, og hvor den mest værdifulde biodiversitet er, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Hvad er trawlfiskeri?

Et notat fra DTU Aqua slår fast, at et totalforbud mod bundtrawl i sig selv ikke vil øge biodiversiteten for fisk, havpattedyr eller fugle. Hvad får man så reelt ud af at indføre forbudszoner?

- Det er vigtigt, at man læser hele notatet og ikke klipper små, selektive dele ud af det. Notatet siger, at der er en påvirkning af havbunden ved trawlfiskeri. Det siger også, at det ikke kan stå alene. Der skal ske en masse andre ting, siger Maria Reumert Gjerding og nævner blandt andet regulering af fiskeri, råstofudvinding og forurening fra land.

- Bundtrawl i sig selv er ikke nok, men det er et nødvendigt skridt i den rigtige retning for at beskytte vores havbund, fastslår hun. 

Bekendtgørelsen fra fiskeriministeren står til at træde i kraft 1. januar 2023.

Femtegenerationsfisker Mads Kølle Neperus risikerer at blive en af de sidste fiskere i Bagenkop, men han havde håbet, at hans lille søn kunne følge ham i fodsporene.

Oversigt

    Oversigt