Foreløbig tre fængslet efter skudopgør

Fem rockere venter stadig på, om Retten i Odense sender dem bag tremmer ligesom tre af kammerater fra Hells Angels.

Retten i Odense varetægtsfængslede i dag tre personer efter
weekendens skyderi mod rockerborgen på Pedersmindevej i Odense.

Senere i dag skal yderligere fem personer for en dommer,
oplyser Fyns Politi.

Alle otte har tilknytning til rockergruppen Hells Angels, som
holder til i den ejendom, der blev beskudt søndag. De sigtes
alle for overtrædelse af våbenloven, oplyser vagtchef Hans
Frederiksen, Fyns Politi.

En af de tre, som allerede er bag tremmer, blev anholdt, mens
han sad og sov i en bil. I bilen var der en pistol. De to andre
fængslede blev også taget i en bil, som de smed pistol og
ammunition ud fra.

De fem øvrige blev anholdt i morges i rockerborgen på
Pedersmindevej. I borgen var der både skyde- og slagvåben, og
det sikrede altså de fem en sigtelse for overtrædelse af
straffe- og våbenloven.

Oversigt

    Oversigt