Forening redder mishandlede heste

Forening i Blommenslyst kæmper for at redde ældre, syge eller mishandlede heste. Pengene til driften kommer fra sponsorer, der adopterer en hest.

Foreningen Nyt-Hesteliv modtager hestene gennem privatpersoner eller andre dyreorganisationer. Eller opsøger dem selv på markeder.

I første omgang bliver hesten opstaldet på nyt Hestelivs hesteinternat, som sørger for dens røgt og pleje.

Kommer til plejefamilie

Hesteinternatet tjekker hesten for sygdomme og adfærds-problemer, og sætter den herefter i behandling, hvis det er nødvendigt.

Når hesten er klar til at komme videre, kommer den til en plejefamilie eller sættes i adoption. Uanset om den forbliver hos nyt Hesteliv eller den anbringes i en plejefamilie, sørger nyt Hesteliv for den resten af dens liv.

- Nogen heste kan man adoptere, andre kommer i familiepleje. Men vi kan ikke drømme om at sælge dem, for så ved vi ikke, hvad der sker med dem, og så er vi lige vidt, siger Janna Junker fra foreningen Nyt Hesteliv.

Det koster 250 om måneden at adoptere en af hestene.

Mishandlede heste på marked

Flere hestehandlere bringer vanrøgtede heste med på markeder.
Janne Junker fra foreningen Nyt Hesteliv tog til hestemarkedet på Egeskov Marked. Hun havde ét mål med turen - og det var at redde nogle af de vanrøgtede heste til et bedre liv.
Og det lykkedes. Janne Junker sporer en hingst, der er blevet mishandlet.

TV 2/Fyn var med. Se udsendelsen her eller på TV2/FYN kl 19.30 tirsdag aften.

nyt-hesteliv.dk

Oversigt

    Oversigt