Forfalskning af penge straffes hårdt

To unge mænd fra Odense blev torsdag i retten i Odense belært om, hvor alvorligt samfundet ser på også små sager om falske pengesedler. Det til trods for, at de i deres tilståelsessag udelukkende stod bag én falsk seddel.

-

En dag i januar lavede den ene af dem, en 18-årig mand, en falsk 500-kroneseddel ved at scanne en ægte seddel ind via sin computer.

Sammen med en 17-årig bekendt tog han til en halfest, hvor den 17-årige søgte at købe for den falske seddel. De blev dog afsløret og pågrebet.

Den 18-årige fik som \"hovedmanden\" en betinget straf på 60 dages fængsel, mens den 17-årige blev idømt en betinget straf på 40 dages fængsel. Begge modtog dommen. /ritzau/

Oversigt

    Oversigt