Forlænget rejsetid: Uheld på motorvejen efter glatte veje

Sne og glatte veje har ført til uheld med flere involverede på Fynske Motorvej. Det betyder forlænget rejsetid.

Der er sket flere mindre uheld på Fynske Motorvej sydvest for Odense, hvor biler og en lastbil er involveret. Uheldene er sket lige vest for afkørsel 52 i retning mod øst. 

- Det er allesammen nogen, hvor vejen går fra at være nogenlunde til at være meget glat, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Peter Vestergaard. 

Ifølge vagtchefen har det været bagvedkørende, der har ramt de forankørende. Der er ingen meldinger om personer, der er kommet til skade. 

Uheldet betød, at begge spor i retning mod Sjælland var spærret. Men nu er det ene spr farbart. Ifølge vejdirektoratet giver det en forlænget rejsetid på op mod 25 minutter. 

Politi og redningsmandskab er på stedet og i fuld gang med oprydningsarbejdet, der tidligst forventes at være overstået klokken 13.00. Problemer med snerydning besværliggør arbejdet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kæmper for at følge med

De store snemængder har morgenen igennem givet en del trafikale udfordringer. Bilister bevægede sig meget langsomt frem på vejene, der endnu ikke var ryddet for sne, mens flere cyklister også måtte stå af og trække cyklen. 

Snerydningsmaskinerne gør alt hvad de kan for at følge med, men det er svært. Også selvom Odense Kommunens vinterberedskab kører med udvidet beredskab, hvor 59 lastbiler og traktorer er sat ind i kampen mod snemasserne. 

De store og vigtigste indfaldsveje, der kaldes klasse 1 vejene, er der syv af. De bliver ryddet og forsøgt holdt rene for sne af 15 lastiler med plove og seks traktorer.

34 traktorer kæmper for holde de næstvigtigste veje - klasse 2-vejene - fri for sne og is. Her er der 14 ruter.

14 traktorer er sat ind for at rydde de vigtigste cykelstier, mens meget benyttede stier og fortove ryddes og gruses af en entreprenør.

 

Oversigt

    Oversigt