Forsamlingshuse trænger til et spark bagi

Enhver fynsk landsby med respekt for sig selv har et forsamlingshus, men hvis husene skal have en fremtid, skal bestyrelserne til at tænke langt mere kreativt, ellers må mange forsamlingshuse lukke.

Sådan lyder den kontante opsang fra Johhny Wøllekær, arkivar ved Odense Stadsarkiv, til LOA-fondens blad, Tribune.

- Forsamlingshusene trænger til et spark bagi. De tænker for traditionelt og er nødt til at være mere eksperimenterende med aktiviteterne, hvis de ikke skal lukke, lyder det fra Johnny Wøllekær.

Forsamlingshusene kunne blandt andet rumme små kontorlokaler med internetforbindelse, som mindre erhvervsdrivende kunne bruge om dagen, og så kunne unge bruge dem om aftenen til blandt andet spilleaftener.

Johnny Wøllekær vurderer, at hvis der ikke bliver gjort noget, vil op imod 200 forsamlingshuse lukke i løbet af de næste 10 år.

Oversigt

    Oversigt