Luften er ladet med tiltrækning i fysiklokalet på Vissenbjerg Skole. Dagens emner er magnetisme, og eleverne i 8. C prøver sig frem for at finde ud af, hvilke materialer der får magneterne til at sætte sig fast.
Frederik Skjold hiver en magnet op af kassen, der står på lærerens bord, og suser rundt i lokalet sammen med kammeraterne for at teste dens virkning på forskellige overflader.
Historie er hans yndlingsfag – og så de naturvidenskabelige fag, hvor han får lov til at undersøge noget.
- Fysik! Det kan jeg også godt lide. Det med at undersøge ting, synes jeg er sjovt. Det er en spændende måde at gøre det på i stedet for at sidde og kigge ned i en bog i flere timer, forklarer han.
Spild af talent
Den undersøgende del af undervisningen fylder godt på skoleskemaet på Vissenbjerg Skole. Her har skolens leder Gitte Kondrup Ebbesen også opnormeret de naturvidenskabelige fag en smule, fordi skolen har stort fokus på science og på en undervisning i bevægelse.
Hun mener, det er en af grundene til, at hendes skole bryder med en udvikling, hvor drengene halter længere og længere efter pigerne set i forhold til det karaktergennemsnit, de får til folkeskolens afgangsprøve.
På Fyn viser det sig, at på syv år er gabet mellem drengene og pigernes gennemsnit vokset fra knap et halvt karakterpoint til et helt karakterpoint.
Drengene fik i 2013 i gennemsnit 6,6, mens pigerne fik et rent 7-tal. En forskel på 0,4 karakterpoint. I 2020 fik drengene så 6,7, mens pigerne fik 7,7. Samme udvikling ses i resten af landet.
Konsekvenserne af den voksende forskel kan ifølge uddannelsesforsker Frans Ørsted Andersen være af kedelig karakter for drengene.
- Det er et spild af talent. Der går nogle udviklingsmuligheder tabt. Vi får en stor pulje af drenge, der ikke gider meget mere end at sidde derhjemme og spille computer. Det ved vi fra flere undersøgelser. Havde de fået andre chancer, ved vi også, det kunne være gået anderledes for dem, forklarer han.
Med den rigtige undervisning orienteret mod det praktiske, viser resultater af hans forskning, at den udvikling kan vendes. Sker det ikke, påvirker det drengenes muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet i negativ retning. Derfor er det på sigt et tab for samfundet, når gabet mellem drengene og pigernes karaktergennemsnit vokser.
Drenge får lavere karakterer til folkeskolens afgangsprøve
Her er et overblik over karakterforskellen på drenge og pigers gennemsnit til folkeskolens afgangsprøve.
Du kan se forskellen på karaktergennemsnittet i din kommune ved at klikke på det sorte plus.
Du kan også se karaktergennemsnittet for drenge og piger på din skole her.
Har du problemer med at se kortet på mobil? Så klik her for en anden visning.
Børn vil undersøge
På Vissenbjerg Skole er scenariet altså et andet. Her har drengene de seneste par år fået stort set samme karaktergennemsnit som pigerne ved folkeskolens afgangsprøve.
De har et stærkt fokus på at være praktisk orienteret i undervisningen.
- En del af skolens satsning har været på science. Vi har også fokuseret på it og idræt. Der er desuden mange mænd i lærerstaben, og de forstår drengene på en anden måde. Der er også noget med kulturen på skolen, det ved jeg, fordi jeg har været andre steder, hvor det handler om børnene og ikke "min undervisning", forklarer Gitte Kondrup Ebbesen.
De praktiske fag er forsvundet
Den praktiske tilgang er absolut afgørende for at motivere drengene til at engagere sig mere i skolearbejdet. Det mener uddannelsesforsker Frans Ørsted Andersen.
- Vi har blandt andet lavet forløb med de, der falder ud. Forløb med en praktisk mesterlærertilgang, hvor de også lærer meget avancerede ting. Og pludselig er de på ret kurs igen, siger han.
Han har i flere år forsket i, hvordan man motiverer udsatte drenge og piger, så de kommer tilbage på sporet i grundskolen og videre i uddannelse. Samtidig han har set en udvikling i folkeskolen, der går i den stik modsatte retning.
- Billedkunst for eksempel er blevet et fag, der handler om design, hvor man sidder og snakker akademisk om elementer i billedkunsten uden at gøre det. Både drenge og piger fortæller, at de sidder meget ved en skærm i skolen. De skal læse tekster, læreren fortæller noget, de løser nogle opgaver og snakker om det, uddyber Frans Ørsted Andersen.
Han mener, at vejen frem er et kig tilbage. Helt tilbage til 60’erne og 70’erne, hvor eleverne i grundskolen kunne vælge noget, der hed en teknikerlinje.
- Det var en enorm succes. Drengene på den linje formåede, i stedet for at sidde som taberne i klassen, til specialundervisning eller helt droppe ud, at blomstre op og komme videre. I dag sidder de som it-ingeniører og elektrikere, fortæller Frans Ørsted Andersen.
Politikerne vil gøre noget
Politikerne på Christiansborg er opmærksomme på problemet, lyder det fra Jens Joel, uddannelsesordfører for Socialdemokratiet.
Han peger på, at også kommunerne er opmærksomme på, at den praktiske del af undervisningen skal fylde mere, så drengene får en fair chance for at klare grundskolen på lige fod med pigerne.
- Reformen har ikke foldet sit potentiale ud endnu - altså det her med at undervise på forskellige måder. Det er ikke slået igennem alle steder. Men coronakrisen har gjort, at man har lavet mange eksperimenter derude, og vores håb er, at det kan føre til større frihedsgrader, og at noget af det kan bruges fremadrettet, siger Jens Joel.
Frederik Skjold i 8. C på Vissenbjerg Skole er ikke den eneste, der synes, det er sjovt at bruge sine hænder i undervisningen. Victoria Picardi Wilki er også glad for den slags undervisning.
- Jeg har musik som valgfag, og så maler jeg og tegner meget. Det kan jeg også få ind i min hverdag. Det er bedre for mig især, fordi jeg er ordblind, fortæller hun.
Ved katederet i fysiklokalet kalder læreren til orden. Eleverne i 8. C sætter sig på deres pladser klar til at fortælle, hvad de fandt ud af om magneternes kraft på deres tur rund i lokalet.
