Til gavn for miljøet og pengepungen
Hidtil har gartnerierne brugt store mængder kemikalier til at regulere planters vækst, så de får præcis den form og størrelse, kunderne ønsker.
Med den ny metode kan gartnerne spare de dyre kemikalier og dermed gavne både miljøet og deres egen pengepung, skriver Børsen, mandag.
Forskerne har i første omgang koncentreret sig om potteroser; men principperne i resultatet er ens for alle planter. Det betyder, at metoden kan bruges til andre potteplanter og for eksempel jule- og frugttræer.
Plantens egne egenskaber
Metoden går ud på at manipulere med planternes egne væksthormoner. Ved at skrue op og ned for mængden af væksthormon kan man regulere deres form og størrelse, forklarer seniorforsker Niels Bredmose fra forskningscentret i Årslev til bladet.
Tilmed giver det en mere ensartet planteproduktion, hvilket er meget eftertragtet hos aftagerne af planterne.